Bornholmske El-Net Øst bliver en del af EWII-Koncernen
1.10.2021 09:57:46 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

I maj købte den jysk-fynske energikoncern EWII elnettet på Bornholm - El-Net Øst - af Bornholms Energi & Forsyning. I den mellemliggende periode har Energistyrelsen gennemgået handlen, og har nu officielt godkendt købet:
Den 1. oktober bliver El-Net Øst en del af EWII Koncernen, og går fremover under navnet TREFOR El-Net Øst.
”Det er en festdag i dag. Vi har glædet os til at byde velkommen til vores nye kolleger i koncernen, og til at få mulighed for at bidrage til Bornholm som foregangsområde for den grønne omstilling,” lyder det fra direktør for TREFOR Infrastruktur, Charles Nielsen.
TREFOR Infrastruktur er ejet af EWII, og det er her, TREFOR El-Net Øst nu hører under.
Også i Bornholms Energi & Forsyning, som nu overdrager El-Net Øst til EWII, er der tilfredshed med at skæringsdatoen er nået.
”Vi har valgt en køber, som har musklerne og viljen til at udvikle og drifte elforsyningen på Bornholm og det er med stor sindsro, at vi i dag overdrager det bornholmske elnet og vores gode medarbejdere til kollegaerne fra Jylland. Elnettet har en afgørende rolle i den igangværende elektrificering af samfundet, og det er vigtigt for Bornholm, at elforsyningen også fremoverfungerer upåklageligt” siger Claus M. Andersen, der er administrerende direktør i Bornholms Energi & Forsyning.
Bliver det dyrere?
Et af de spørgsmål, der har omgærdet salget er: Bliver det dyrere for forbrugerne, at Bornholms elforsyning skal drives af EWII, der har hovedsæde i Kolding?
Svaret er, at prisen ikke stiger, da der i forvejen er opkrævet til det maksimalt tilladelige indenfor indtægtsrammen. Men den kan godt periodisk svinge på grund af over- eller underdækninger.
Spændte nye kolleger
På Bornholm er der spændt forventning hos de 18 medarbejdere, der i dag skiftede arbejdsuniformen ud med en, hvor der er TREFOR-logo på. Det er dog det eneste, der bliver skiftet ud, slår afdelingsleder Ole Westh fast:
”For os handler det om at passe vores arbejde og drive elnettet, så bornholmerne fortsat har en høj leveringssikkerhed. Det gjorde vi i går, det gør vi i dag, og det gør vi også i morgen – uanset hvad der står på bilerne,” lyder det fra afdelingsleder i EL-Net Øst, Ole Westh.
Nøgleord
Kontakter
Charles Nielsen, direktør i TREFOR Infrastruktur, på tlf 26 88 33 65
Claus M. Andersen, administrerende direktør i Bornholms Energi & Forsyning, på tlf 27 23 15 33
Klaus Vesløv, VP Public Affairs og Kommunikation, på tlf 20 20 15 12
Billeder

Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet3.3.2026 08:43:18 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
