Børnehaveafdelingen i Børnehuset Østerbro er lukket ned på grund af omfattende smitteudbrud

I begyndelsen af sidste uge blev Børnehuset Østerbro i Nykøbing Falster ramt af et smitteudbrud. Der er tale om en af de muterede varianter af coronavirus, men det vides endnu ikke hvilken én.
Syv voksne og ti børn er lige nu konstateret smittet og i alt 77 nære kontakter (14 voksne og 63 børn) fra Børnehuset Østerbro er hjemsendt og afventer svar på test. De nære kontakter skal have to negative testsvar, før de må vende tilbage til Børnehuset Østerbro.
Børnehuset Østerbro og Guldborgsund Kommunes hygiejneenhed har under hele forløbet været i tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at sikre en effektiv smitteopsporing, og personalet i Børnehuset Østerbro har fulgt de retningslinjer til rengøring, opdeling i stuerne og andre rutiner, der er på dagtilbudsområdet.
Fredag i sidste uge lukkede børnehaveafdelingen ned efter beslutning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Alle berørte forældre fik besked – langt de fleste via telefon fra lederen af Børnehuset Østerbro.
Kommunen forlænger lukning
Forvaltningen i Guldborgsund Kommune har besluttet at forlænge lukningen af børnehaveafdelingen. I Børne- og Undervisningsministeriets nødprocedurebekendtgørelse for dagtilbud har alle kommuner mulighed for at benytte af sig det, der hedder en dimensionering.
En beslutning om dimensionering kan kun træffes, hvis det konkret vurderes, at der er tale om et helt ekstraordinært tilfælde af smitteudbrud, hvor flere medarbejdere er hjemsendt, fordi de enten er testet positive for corona eller er nære kontakter og afventer svar på test.
Der er således lige nu ikke personale i børnehaveafdelingen, der kender huset og børnene, og dette er årsagen til den midlertidige nedlukning.
Det er første gang i coronaperioden, at Guldborgsund Kommune benytter af sig muligheden for dimensionering. Fredag i denne uge vil Guldborgsund Kommune revurdere, om man skal fortsætte med at holde børnehaveafdelingen i Børnehuset Østerbro lukket.
Margit Mikkelsen, centerchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune, siger:
”Vi står i en vanskelig situation, hvor alt fast personale i børnehaveafdelingen er hjemsendt, fordi de enten er syge eller skal testes. Da der er tale om en af muterede varianter af coronavirus, som er mere smittesomme end den almindelige variant, har vi været nødsaget til at udvise ekstra forsigtighed i forhold til, hvem der skulle opfattes som nære kontakter. Det har betydet, at rigtig mange børn og voksne i børnehuset er blevet sendt hjem i isolation for at bryde smittekæderne. Vi ved, at det ikke er nogen rar situation for hverken børn, forældre eller personale, men vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe smittespredningen i Børnehuset Østerbro.
”Vi følger løbende situationen nøje i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi genåbner først fuldt for børnehaveafdelingen, når vi vurderer, at det er forsvarligt i forhold til smittebilledet og personalebemandingen, så vores børn kan vende tilbage på en god og tryg måde. Der kan eventuelt blive tale om en delvis genåbning i en periode,” siger Margit Mikkelsen.
Vuggestueafdelingen har indtil nu ikke været berørt. Men tirsdag i denne uge blev en medarbejder, der udfører ekstra rengøring i forbindelse med corona-pandemien, konstateret smittet.
Da medarbejderen har været på stuerne i vuggestuen, betragtes alle, der har været der på samme tid som rengøringsmedarbejderen, som nære kontakter. Vuggestuen er dog ikke lukket ned, da ikke alle i vuggestuen var nære kontakter til rengøringsmedarbejderen.
Der er i alt 88 børn - både vuggestue og børnehave - tilknyttet Børnehuset Østerbro.
For yderligere information kontakt:
Margit Mikkelsen, centerchef for Børn og Læring: 25 18 28 00
Emil Andersen, kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Flere aktører har formuleret værdierne bag fremtidens plejeboliger i Guldborgsund29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når plejehjemmene i Guldborgsund Kommune skal renoveres, ombygges og nybygges i de kommende år, skal det færdige resultat afspejle en række værdier, som er vigtige for et godt ældreliv. Ældre og Omsorgsudvalget har netop godkendt det værdiprogram, som en lang række foreninger, organisationer og fagpersoner har været med til at formulere. Nu sendes værdiprogrammet i høring.
Nu går børnene til stemmeurnerne27.10.2025 14:43:23 CET | Pressemeddelelse
Bibliotekerne i Guldborgsund inviterer alle børn og deres familier til at opleve demokratiet på nært hold, når dørene åbnes for årets Børnevalg mandag den 27. oktober.
Rekordaktivitet i lokalplanarbejdet24.10.2025 06:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune oplever et byggeboom, der giver rekordhøj aktivitet i lokalplanlægningen. Aldrig før har der været så mange lokalplaner i gang på én gang. 17 projekter arbejdes der allerede på, imens fem yderligere nu sættes i gang.
Fra vision til handling: 27 mio. kr. skaber konkret udvikling23.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 27 mio. kr. har de seneste år været med til at skabe nye aktiviteter, anlæg og fællesskaber. Særligt har landdistrikterne været i fokus.
Fremgang i salg af kommunale byggegrunde22.10.2025 19:47:32 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommunes målrettede indsats for at sælge kommunale byggegrunde og ejendomme har givet tydelige resultater, og den positive udvikling skaber øget aktivitet og liv i lokalsamfundene rundt om i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
