Børnefattigdommen er steget med 10 procent under coronakrisen
9.12.2021 06:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Coronapandemien har på stort set alle parametre sat udviklingen for verdens børn tilbage. Sådan lyder den foruroligende konklusion i en ny rapport fra UNICEF, der udkommer i forbindelse med børneorganisationens 75 års jubilæum lørdag.
UNICEF estimerer, at pandemien fra 2019 til 2021 har sendt 100 millioner børn ud i multidimensional fattigdom. Det svarer til en stigning på 10 % og betyder, at 1,1 milliard børn i dag mangler adgang til mindst én basal fornødenhed – herunder uddannelse, sundhedsydelser, den rette ernæring, sanitet og vand.
Herudover viser den nye rapport, at antallet af børn, der sulter, står uden for skolen og udsættes for vold, børneægteskaber og børnearbejde stiger. Det sker, alt imens antallet af børn, som får nok mad og har adgang til sundhedsydelser og vaccinationer, falder. I 2020 fik mere end 23 millioner børn ikke basale vacciner mod eksempelvis polio og mæslinger – en stigning på næsten 4 millioner sammenlignet med 2019 og det højeste antal i 11 år.
”COVID-19 har udløst den største krise for børn i UNICEFs 75 års historie”, fastslår kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark, Jakob Colville-Ebeling, og uddyber:
”Pandemien har sat gang i en negativ spiral, som risikerer at sætte hårdt tilkæmpede fremskridt for børnene tilbage og stå i vejen for opfyldelsen af FN’s Verdensmål inden 2030. Samtidig trues børns basale rettigheder også mange steder af klimakrisen. Det gælder eksempelvis retten til skolegang, lægehjælp og rent vand. Vi står åbenlyst ved en skillevej, hvor verdens ledere må stå sammen om at finde løsninger. Hvis ikke det lykkes, vil marginaliserede og udsatte børn blive ramt hårdest.”
Børn bør komme i første række for investeringer
UNICEF advarer i rapporten om, at vejen til at genvinde tabt terræn efter pandemien kan blive lang. Vurderingen er, at det i bedste fald vil tage 7-8 år at nå tilbage til det niveau, som børnefattigdommen lå på før corona.
For at skabe den bedst mulige fremtid for verdens krise- og konfliktramte børn, opfordrer UNICEF regeringer og donorer til at:
- Investere i at yde børn social beskyttelse og genoprette samfund.
- Støtte UNICEF i distributionen af COVID-19-vacciner under COVAX-samarbejdet, så pandemien kan afsluttes, og den alarmerende udvikling indenfor børns sundhed og ernæring kan vendes.
- Genopbygge bedre ved at sikre kvalitetsuddannelse, beskyttelse og støtte til mental sundhed for alle børn.
- Hjælpe med at styrke børn og deres omgivelsers modstandsdygtighed overfor fremtidige kriser – blandt andet ved at investere i forebyggelse af og langsigtede løsninger på eksempelvis madmangel og klimaforandringer.
”UNICEF blev stiftet på et bagtæppe af fattigdom og sult lige efter Anden Verdenskrig, og siden har vi under væbnede konflikter, naturkatastrofer og humanitære kriser været der for verdens børn. Vi lykkedes med at skabe sundere og sikrere liv for mange, og vi vil fortsat stræbe efter at skabe en verden, hvor børn har mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Men det kræver, at regeringer, civilsamfund og erhvervsliv også påtager sig et ansvar og sætter børnene først. Kun sammen kan vi bygge videre og sikre de resultater, som vi gennem 75 år har opnået,” siger Jakob Colville-Ebeling.
Kontakter
Julie KauffmannPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:23711864Tlf:21610119jrkauffmann@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF: Vækst i midler til verdens børn trods pres på global bistand27.3.2026 10:25:45 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har der været større behov for støtte til børn, ikke mindst i verdens brændpunkter. Derfor er det både vigtigt og opløftende, at så mange danskere, både privatpersoner, virksomheder og private fonde fortsat bakker stærkt op.
Tempoet falder i kampen mod global børnedødelighed: Millioner af liv kunne reddes med enkle midler18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årtusindeskiftet og 15 år frem lykkedes det at halvere antallet af dødsfald blandt børn under fem år. Men siden 2015 er tempoet i reduktionen aftaget med mere end 60 procent. Den bekymrende udvikling sker til trods for, at mange af dødsfaldene kan forhindres med forholdsvis enkle indsatser.
Krigshandlinger i Iran har kostet mindst 180 børn livet6.3.2026 08:20:57 CET | Pressemeddelelse
UNICEF er dybt bekymret over de dødelige konsekvenser, den igangværende militære eskalation i Iran har for børn. Omkring 180 børn er ifølge rapporter blevet dræbt, og mange flere er såret.
Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
