Børn til Alle Børn Cykler Alliancen: Vi vil føle os trygge som cyklister

”Det værste er, når man skal cykle tæt på biler og lastvogne og igennem store kryds, som er svære at overskue.” Elena og Pelle, der er henholdsvis formand og næstformand for elevrådet på Katrinedals Skole, er helt enige i deres beskrivelser af situationer på cykel, som de ikke bryder sig om.
Står det til den nye Alle Børn Cykler Alliancen, som Cyklistforbundet sammen med Jyske Bank og Novo Nordisk Danmark lancerede ved en fælles morgencykeltur den 6. september, så er det et udsagn, som er vigtigt at reagere på.
- Børn og unge cykler mindre og sjældnere i dag sammenlignet med for bare ti år siden. Men vi har i en tid præget af enorme udfordringer i forhold til livstilssygdomme og klima brug for, at flere vælger cyklen til. Med den nye alliance inviterer vi organisationer, skoler, virksomheder og kommuner med i arbejdet for at få børn op på cyklen igen, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.
Foreløbig har 16 organisationer, kommuner, regioner og virksomheder – herunder Skole og Forældre, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune og Region Hovedstaden – sagt ja til at ville arbejde for ændre udviklingen med faldende børnecyklingstal og støtte børns cykling.
Faldende børnecyklingstal
Det er der også brug for. Nye tal fra DTU’s transportvaneundersøgelse viser, at set i forhold til antal cyklede kilometer er cykling hos de 10-17-årige børn og unge i perioden 2009-2019 faldet med hele 24,5%. De cykler kort sagt en fjerdedel mindre end for ti år siden. Også i forhold til antal cykelture går der ned ad bakke: De 10-17-årige cyklede 31,9% færre cykelture i 2019 sammenlignet med 2009.
Alliancens arbejde blev indledt med en cykeltur, hvor de to elever sammen med medlem af skolebestyrelsen på Katrinedals Skole, Lea Løbger, hjalp repræsentanter for alliancen med at blive klogere på børns oplevelse af at cykle i hverdagen.
Med på turen deltog blandt andre Fatima Hachem, medlem af hovedbestyrelsen i Cyklistforbundet, Niels Lund, vicepræsident i Novo Nordisk Danmark, Sophie Hæstorp Andersen, medlem af regionsrådet i Region H, og Anja Ravn, medlem af hovedbestyrelsen og FU i Skole og Forældre.
Kommunikationschef i Cyklistforbundet, Jane Kofod, sagde om dagen:
- Alliancen skal blandt andet set nærmere på, hvorfor børn og unge cykler mindre i dag. Her er børnenes og forældrenes perspektiv vigtigt. Dagen i dag peger på, at oplevelsen af tryghed er helt afgørende, når man er barn på cykel. Børn skal føle sig trygge, når de cykler. Det samme skal forældre, når de sender deres børn alene afsted i trafikken, siger Jane Kofod.
Alle Børn Cykler Alliancen, der planlægger at offentliggøre en rapport om børns cykelvaner i 2022, vil derudover hjælpe skoler, forældre, kommuner og andre med at bakke op om børns cykling i hverdagen.
Alliancen er åben for alle, der ønsker at vende udviklingen med færre børnecyklister. Foreløbig har Cyklistforbundet, Dansk Skoleidræt, Kræftens Bekæmpelse, Rådet for Sikker Trafik, Skole og Forældre, Region H, Region Sjælland, Region Syd, Aalborg Kommune, Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Sønderborg Kommune, Novo Nordisk Danmark og Jyske Bank meldt sig ind.
Se mere på www.alleboerncykleralliancen.dk.
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder


Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Der skal styr på de ulovlige el-køretøjer31.3.2025 10:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal have ryddet op i det ’vilde vesten’ på cykelstier og veje.
Derfor punkterer du oftest i regnvejr27.3.2025 15:55:04 CET | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvorfor vådt føre øger risikoen for at få en punktering, en risiko som faktisk har sine rødder tilbage til dinosaurernes tid.
Cyklistforbundet og DSB indgår strategisk partnerskab24.3.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Cyklistforbundet og DSB skal gøre kombinationen cykel og tog så attraktiv som muligt.
Frivillige cykellegekorps skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre20.3.2025 15:01:52 CET | Pressemeddelelse
Med 3,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Cyklistforbundet klar til at etablere frivillige cykellegekorps i 15-20 udvalgte byer rundt omkring i Danmark. Indsatsen skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre gennem cykelleg. Tilbuddet bliver gratis for daginstitutioner og skoler.
Kampagne skal få flere unge til at vælge cyklen til gymnasiet27.2.2025 15:08:14 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet og de fem regioners kampagne, Fælles-Tour, opfordrer unge til at vælge cyklen frem for bilen til gymnasiet. Kampagnen løber fra 24. marts til 6. april 2025 og tilbyder præmier som elcykler og koncertbilletter. Målet er at vende den stigende biltrend blandt unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum