Børn og unge skal kunne afkode kunstig intelligens
8.10.2019 11:26:00 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal forskere ved det tværvidenskabelige Center for Computational Thinking & Design på Aarhus Universitet forske i, hvordan landets folkeskoler og ungdomsuddannelser kan undervise i kunstig intelligens og tingenes internet og udvikle en ny faglighed i digital teknologi på tværs af fag.
”Vi kan se børn og unge mangler analyseværktøjer til at forholde sig kritisk til det digitaliserede samfund. Derfor har vi med et nyt begreb: ’digital myndiggørelse’ skiftet fokus fra programmeringsevner til at engagere børn og unge i bredere spørgsmål såsom: Hvordan udfordrer digital teknologi vores demokratiske rettigheder og engagement i samfundet? Og hvad gør det ved vores personlige og sociale relationer og vores daglige praksis?” forklarer professor Ole Sejer Iversen, der står i spidsen for projektet. Han deltog i 2018 i formandskabet for den skrivegruppe, der udviklede læseplanen for faget teknologiforståelse, som i øjeblikket bliver testet på 46 folkeskoler i Danmark.
Teknologi skal afmystificeres
Et af principperne bag forskningsprojektet er, at børn og unge selv skal skabe teknologi for at forstå, hvordan andre skaber teknologi til dem. Derfor vil et af de konkrete resultater for projektet være at udvikle teknologier, hvor børn og unge i forskellige fag selv kan skabe modeller baseret på kunstig intelligens og bruge dem i analysen af forskellige problemstillinger
”En del af de informationsteknologier, der omgiver os, er som sorte bokse med nærmest mytisk indhold som for eksempel kunstig intelligens. Vi vil give børn og unge nogle digitale værktøjer direkte i hænderne, så de kan se ind i boksene, pille dem fra hinanden og selv sætte dem sammen på nye måder og herigennem afmystificere teknologierne,” forklarer Marianne Graves Petersen, der er lektor ved Institut for datalogi. Hun skal blandt andet være med til at udvikle de digitale værktøjer, som skal træne børn og unge til at forstå, designe og konstruere nye digitale teknologier.
Børn og unge skal lære både at kode og afkode
En ting er at børn og unge skal have kompetencer i selv at kode og skabe teknologi, en mindst ligeså vigtig kompetence er, at de skal lære at afkode andres teknologier, så de forstår, at der bag enhver teknologi er indlejret en værdi, som tjener et formål:
”De fleste udviklere ved, at algoritmer er holdninger og værdier indlejret i kode, og det er disse holdninger og værdier, der igennem teknologien er stærkt medbestemmende for, hvordan vi agerer som mennesker. Vi vil gerne vise børn og unge, hvordan teknologierne altid er sat op til at tjene et formål, og at de formål farver samfundet og de fællesskaber, som vi lever vi. Med det indblik, kan de selv konstruere nye digitale teknologier, som forhåbentlig er mere meningsfulde, og som bærer verden i den retning, de gerne vil have den,” forklarer Ole Sejer Iversen.
Et eksempel Ole Sejer Iversen fremhæver fra børn og unges hverdagsliv er Snapchat. Virksomheden bag har udviklet de såkaldte snapstreaks, hvor børn bliver belønnet med et lille ikon, hvis to Snapchat-venner har sendt billeder til hinanden inden for 24 timer i mere end tre dage i træk:
”For mange børn er et højt ’streak count’ identisk med at være nogen, altså en social anerkendelse. Pointen er bare, at det faktisk slet ikke er formålet. Det er en digital forretningsmodel for Snapchat at holde børnene længst tid muligt inde i virksomhedens sociale omgivelser. Tallet har som sådan intet at gøre med stærke sociale relationer eller et godt netværk. Her har du altså nogle algoritmer, som kan manipulere med vores basale forståelse for digital teknologi, der gør, at vi tror, vi deltager i en aktivitet, men i virkeligheden deltager vi i en anden. Det er alt det, vi gerne vil have fokus på og give børn og unge en forståelse for og en mulighed for at agere anderledes i forhold til. Vi kalder det at undervise børn og unge i ’digital myndiggørelse.’”
Børn og unge skal kode for at lære - i mange forskellige fag
Et andet konkret resultat for projektet er, at forskerne vil udvikle et fagsprog for børn og unges digitale design-kompetence og lave nogle eksemplariske undervisningsforløb i forskellige fag. Her lærer børn og unge at opstille og bruge digitale data-modeller til at undersøge fx gærcellers udvikling i biologi-undervisningen til en større forståelse for religioners udvikling i humanistiske fag.
”Når børn og unge arbejder i modeller og laver om i programmer, får de samtidig en større kritisk forståelse for digital teknologi, som er omkring dem. Hvis alle børn og unge i folkeskolen og gymnasiet aktivt skal deltage i udviklingen af digital teknologi og udvikle en kritisk forståelse for digital teknologi, bør undervisning i ’digital myndiggørelse’ og kunstig intelligens foregå i mange fag og ikke kun være forbeholdt de få, som vælger Informatik”, udtaler Rachel Smith, der sammen med Marianne Graves og Ole Sejer Iversen skal lede projektet. ”Derfor har det også været vigtigt med forskningsprojektet at skabe et solidt samarbejde på tværs af institutter, der samler den humanistiske IT, datalogi og ingeniørvidenskab”.
Om projektet
Projektet CEED gennemføres som et tværfagligt forskningsprojekt og er placeret i Center for Computational Thinking & Design. Det et tværfakultært center ved Aarhus Universitet, der omfatter Institut for Kommunikation og Kultur (ARTS), Institut for Datalogi (CT) og institut for virksomhedsledelse (BSS).
Læs mere om centret på www.cctd.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Centerleder
Prof. Ole Sejer Iversen
Institut for Kommunikation og Kultur (ARTS)
+45 50546778
oiversen@cc.au.dk
Projektleder CEED
Ass prof. Marianne Graves Petersen
Institut for Datalogi
+45 23382284
mgraves@cs.au.dk
Projektleder CEED
Rachel Charlotte Smith
Kommunikation og Kultur (ARTS)
+ 45 26171840rsmith@cc.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
AU-professor leder udvikling af nyt EU-kodeks, der skal synliggøre AI-skabt indhold18.3.2026 13:54:21 CET | Pressemeddelelse
2. august 2026 træder nye regler for mærkning af AI-genereret indhold i kraft. En arbejdsgruppe nedsat af Europa-Kommissionen med professor ved Medievidenskab Anja Bechmann som formand arbejder på et adfærdskodeks, der skal hjælpe indholdsproducenter med at leve op til lovgivningen.
Elever lærer demokrati, når de oplever det i skolen18.3.2026 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Om knap en uge er der folketingsvalg, og mange unge skal stemme for første gang. Men hvordan forbereder vi bedst skoleelever på at deltage i demokratiet? En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet viser, at det styrker de unges demokratiske dannelse, når de oplever, at skolen og lærerne inddrager dem i beslutninger, og at de åbent kan diskutere deres holdninger i klassen.
Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.
Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning4.3.2026 11:24:43 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Konference sætter fokus på, hvordan AI ændrer kreativitet og kultur3.3.2026 13:42:22 CET | Pressemeddelelse
Hvordan påvirker kunstig intelligens den måde, vi skriver, skaber og samarbejder på? Det er omdrejningspunktet for konferencen "AI and the Creative Condition," som finder sted 23.–24. marts 2026 på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
