Børn med ADHD adskiller sig genetisk fra personer der er diagnosticeret som voksne
22.9.2022 08:17:34 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
I Danmark er det cirka fem procent af alle skolebørn der udviser symptomer på ADHD. For voksne er tallet cirka tre procent. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som debuterer i barndommen.
To tredjedele af de børn, der diagnosticeres, har også ADHD som voksne, og nogle gange diagnosticeres ADHD først i voksenalderen.
Forskere fra det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH, har undersøgt, hvilke genetiske forskelle, der er hos de personer, der diagnosticeres i barndommen og dem, der først diagnosticeres som voksne.
”Vi finder, at den genetiske arkitektur er forskellig alt efter hvor gammel man er, når man får en ADHD-diagnose,” fortæller lektor Ditte Demontis, der står bag undersøgelsen.
Mindre hyperaktivitet hos voksne
Cirka 74 procent af risikoen for ADHD kan forklares ved genetik. Den genetik, der ligger til grund for ADHD er ’polygen’, hvilket vil sige, at ADHD er forårsaget af mange genetiske varianter i arvemassen, der hver især bidrager en lille smule til sygdomsrisikoen.
Den genetiske arkitektur er den samlede betegnelse for alle varianter i arvemassen, der er involveret i ADHD.
I det nye studie kortlagde forskerne den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som børn og hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne. Ved at sammenligne disse resultater med resultater fra store genetiske studier af autisme of depression fandt forskerne ud af, at den genetiske arkitektur hos børn diagnosticeret med ADHD overlapper autisme betydeligt mere, end hvis man bliver diagnosticeret med ADHD som voksen.
Omvendt overlapper den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne mere med den genetik, der ligger til grund for depression end der ses hos personer der bliver diagnosticeret med ADHD som børn.
Mere depression
Det vil sige, at risikoen for depression hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne er øget og dette skyldes til dels genetiske risikofaktorer. Forskerne fandt også ud af, at den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne er mindre beriget med genetiske varianter, som er involveret i hyperaktivitet og koncentrationsbesvær end hos personer, der bliver diagnosticeret med ADHD i barndommen.
”Personer diagnosticeret med ADHD som voksne er overordnet mindre genetisk prædisponerede for at være hyperaktive og uopmærksomme. Dette resultat kan være med til at forklare, hvorfor diagnosetidspunktet er skubbet til senere i livet hos denne gruppe af personer med ADHD,” forklarer Ditte Demontis.
Samlet set tyder disse resultater på, at der er forskelle i den underliggende genetiske arkitektur for ADHD, alt efter hvornår man får sin diagnose.
Resultaterne, der er offentliggjort i Nature Genetics, giver viden om, hvilke følgesygdomme der er øget risiko for at få, alt efter hvornår i livet man får sin ADHD-diagnose.
Bag om resultatet
Studiet er et Genome-wide associations studie
Undersøgelsen er finansieret af Lundbeckfonden
Den videnskabelige artikel kan læses her https://www.nature.com/articles/s41588-022-01143-7
Kontakt
Lektor Ditte Demontis
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
ditte@biomed.au.dk
M: 28539746
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Når vi mentalt zoner ud, begynder hjernen at lytte til kroppen30.3.2026 11:22:49 CEST | Pressemeddelelse
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at når vi fortaber os og lader hjernen vandre, så tager den ofte en tur ned i kroppen, og fokuserer på fx vores hjerteslag, vejrtrækning eller knuden i maven. Kropsvandringen har sit eget ”fingeraftryk” i hjernen og noget tyder på, at det kan være forbundet med depression og ADHD.
Ny dansk teknologi hjælper kroppen til selv at nedbryde sygdomsproteiner30.3.2026 10:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet og biotech-virksomheden Draupnir har fundet en ny måde at få kroppen til selv at rydde op i skadelige proteiner, og det kan føre til et gennembrud i behandlingen af sygdomme som gigt og demens.
500 gæster sidste år – nu åbner kræftforskerne igen dørene for offentligheden24.3.2026 09:52:17 CET | Pressemeddelelse
Den nyeste viden inden for kræftforskning og -behandling er i fokus, når Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende og nysgerrige borgere til Kræftforskningsaften 2026 – en aften, hvor forskere og læger deler deres viden og svarer på spørgsmål om fremtidens kræftbehandling. Og det er helt gratis at deltage.
Ny håndbog skal hjælpe fagpersoner med at opdage overgreb mod børn19.3.2026 10:58:35 CET | Pressemeddelelse
Gratis håndbog giver konkrete redskaber til at opdage tegn på vold, omsorgssvigt og overgreb mod børn – og den anviser, hvordan fagpersoner kan handle på en bekymring.
Lille skrumpende organ kan være afgørende for liv eller død19.3.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet rykker ved vores forståelse af immunforsvaret: Et lille organ, som man ellers troede stoppede med at virke tidligt i vores liv, spiller en livslang rolle for risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, og for om moderne kræftbehandlinger virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
