Børn fra hjem med alkohol- og stofmisbrug får opfyldt deres juleønsker
13.12.2021 12:45:25 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Forestil dig et juletræ, hvor plastikkugler, kræmmerhuse og flettede julehjerter er byttet ud med personlige kort med ønsker fra børn i hele landet.
Sådan har det set ud på dagligvarekæden Lidls kontorer den seneste måned, hvor grantræerne har bidraget til et større formål end bare at pynte i juletiden.
Hvert et ønske på træerne kommer fra børn, der vokser op i familier, hvor for eksempel mor eller far drikker for meget eller har et stofmisbrug. Børnene får hjælp i Barnets Blå Hus, som drives af Blå Kors Danmark og er et tilbud om støtte og terapi til dem og deres familier.
Medarbejderne i Lidl har løbende taget kort ned fra træerne og vekslet dem om til indpakkede julegaver, som efterfølgende er blevet sendt afsted til børnene.
Et af stederne er i Barnets Blå Hus i Aalborg, hvor knap 30 børn kan se frem til en ekstra julegave, som de har ønsket sig til jul:
”Det er utrolig dejligt at mærke en interesse for de børn, der kommer i Barnets Blå Hus. At få en gave, som man har ønsket sig, er helt fantastisk. Det er en stor fornøjelse at få lov at dele gaverne ud og se glæden i deres ansigter. Tak til alle Lidls medarbejdere for deres generøse omsorg i denne juletid”, siger Bettina Poulsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Aalborg.
Gaver skaber glæde for alle
Omkring 170 ønsker er blevet opfyldt af Lidls medarbejdere, og gaverne gives til børn i Aalborg, Frederikshavn, Aars, Svendborg, Slagelse, Rønne og på Læsø. Det er gaver, som tæller alt lige fra Gurli Gris-legetøj til diskokugler og sangbøger.
Hos dagligvarekæden Lidl er man glad for at kunne gøre en forskel i juletiden:
"Igen i år skaber det stor glæde for vores medarbejdere i Lidl at kunne være med til at opfylde juleønsker fra udsatte børn og unge rundt omkring i Danmark. Jeg er stolt over, at vi i fællesskab har opfyldt 170 julegaveønsker, og glæder mig over at vi kan gøre en lille forskel for dem her i juletiden. Blå Kors og deres mange frivillige yder hver dag en fantastisk indsats, og sammen med resten af Lidl ønsker jeg dem alle en glædelig jul", siger Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl Danmark.
Udover gaver til børnene i Barnets Blå Hus har Lidl blandt andet også støttet Blå Kors Danmarks julehjælp og i december måned kan man købe kravlenisser i alle Lidls butikker, hvor pengene går ubeskåret til Blå Kors Danmarks arbejde med at hjælpe børn og voksne i udsatte livssituationer.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder


Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
