Børn er de bedste opfindere: Kom og lad dem bevise det
26.4.2019 08:00:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Kom og leg med på RESPOND, der indtager Kalvebod Brygges havnepromenade i København fra 6.-8. juni. Mens ungerne bygger robotter eller træner tech-lege, kan de voksne på skift snige sig afsted til brunch i solen eller deltage aktivt på sidelinje med børnene. Her kan du sammen med 3.000 andre besøgende være med til at sætte dit præg på workshops, talks og meetups med forskere og eksperter fra hele verden, der bidrager til løsninger på en bæredygtig klode set med tech-briller. Vi har brug for at mødes – ikke for at blive enige om, hvor meget vi ved, men for at blive klogere på alt det, vi ikke ved endnu.
»Programmet er spækket med debatter, talks og workshops for alt fra skoleeleven til direktøren, der har fået klima og bæredygtighed på radaren. Kort sagt – der bliver noget for alle. Og så i kombination med rigtig festivalstemning, så tror vi på, vi kan skabe et unikt forum for handling,« siger Maria Juel Kähler, der er direktør i Ingeniørforeningen IDA.
Lørdag den 8. juni kulminerer RESPOND Festival i en familiedag, hvor nysgerrige hoveder i alle aldre inviteres ind i et sprudlende univers, der vil inspirere, motivere og stimulere alle sanser og tilbyde en anderledes oplevelse af, hvad tech kan gøre for både dig og jordkloden. Sammen med partnere, virksomheder, ledere og videnskabsfolk vil vi undersøge, hvordan tech kan forbedre klodens tilstand både herhjemme og ude i verden. På RESPOND Festival er du og dine børn inviteret til at lytte, røre, spørge og lære mere om de tanker og teknologiske løsninger, der kæmper mod klodens mest presserende klimaproblemer.
»Det er vigtigt at få tændt børn og unges tech-begejstring tidligt, for det er her, løsningerne for fremtidens bæredygtige klode ligger. Vi gider ikke mere dyster dommedagssnak. Ambitionerne for RESPOND Festival er, at det bliver det forum, som viser, hvordan vi også i børnehøjde gennem teknologi og viden kan omsætte FN’s Verdensmål til konkrete løsninger,« understreger Maria Juel Kähler.
Kom og smag den spændende street food og nyd en drink langs havnefronten. Vi lover, at både store og små kommer hjem med hovedet fuld af nye oplevelser og en større viden om tech som svar på klimaspørgsmålet.
Kontakter
Tina Splidsboel, presserådgiver - mail: tsp@ida.dk - tlf. 60 666 700
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

