Børn der ikke går i børnehave, dropper hyppigere ud af skolen
9.4.2019 08:59:24 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Mens Danmark diskuterer forholdene for småbørn i landets daginstitutioner, fastslår ny rapport fra UNICEF, at netop børnehavetilbud er fuldstændigt afgørende for, hvordan børnene senere klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Børn, der har gået i børnehave i minimum et år, inden de begynder i skole har i højere grad de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i skolen; færre af dem må gå klasser om og færre af dem dropper ud af skolen. Samtidig får de i højere grad fodfæste på arbejdsmarkedet og klarer sig bedre økonomisk, når de bliver voksne, end børn; der ikke går i børnehave. Det smitter af på hele samfundsøkonomien.
Rapporten bygger på data fra 48 lande, og viser, at 47 procent af de børn, der har gået i børnehaver, udvikler sig i et omfang, der er nødvendigt for at kunne præstere i skolen. Blandt de børn, der ikke har været i børnehave, gælder det kun 20 pct.
Den viser også, at hvis man i et gennemsnitsland øger andelen af børn, der går i børnehave, fra 25 til 75 procent, stiger andelen af børn, der i de tidlige skoleår opnår minimumskompetencer i matematik, med 27 procent. Når det gælder læsning, er stigningen 25 procent.
”Tager man de økonomiske briller på, giver investeringer i børnenes tidlige udvikling det allerbedste afkast. Der findes simpelthen ikke noget tidspunkt i livet, hvor pengene kan bruges bedre end mellem 0-5 år,” siger Line Grove Hermansen, talsmand for UNICEF Danmark.
Det hænger sammen med, at børnenes hjerne udvikler grundlæggende strukturer i de tidlige år. Det er den udvikling, der danner grundlag for børnenes læringskapacitet senere i livet.
”Sker der et svigt i småbørnsalderen, er det svært og enormt dyrt at indhente det tabte senere i livet,” siger Line Grove Hermansen.
Kronisk underfinansieret
Desværre giver mange lande ikke denne del af børns udvikling den fornødne opmærksomhed. Området er kronisk underfinansieret og nedprioriteres alt for ofte. UNICEFs tal viser, at mere end 175 millioner børn i førskolealderen ikke får børnehavetilbud. Værst ser det ud i lavindkomstlandene, hvor 4 ud af 5 står uden den mulighed.
Kun 6,6 procent af undervisningsbudgetterne verden over går til børn i førskolealderen. Og det kan ses på bestræbelserne om at indfri verdensmålet om kvalitetsuddannelse til alle. Mens man i de seneste årtier har været ekstremt dygtig til at få flere og flere børn i skole, er der fortsat mange, der ikke lærer at læse og skrive til trods for, at de tilbringer adskillige år på skolebænken. Man regner med at mere 600 millioner af de nuværende børn og unge ikke vil opnå disse helt grundlæggende færdigheder.
”Den uddannelseskrise, vi har kæmpet for at løse, er blevet til en læringskrise. En del af årsagen er, at der ikke investeres tilstrækkeligt i årene, inden skoletiden begynder,” siger Line Grove Hermansen.
Udover de faglige og økonomiske gevinster, viser rapporten, at børnehavetilbud mindsker uligheden i samfundet. Gabet mellem uddannelsespræstationerne hos børn fra rige og fattige familier bliver langt mindre, hvis alle får mulighed for at komme i børnehave. Uden børnehavetilbud, er en stor del af de fattige bag ud på point allerede på første skoledag, og så starter en ond cirkel, hvor de underpræsterer og til sidst giver helt op. Det mindsker deres chancer på arbejdsmarkedet og deres indtjeningsmuligheder. Resultatet er, at fattigdommen reproduceres.
”Rapporten viser os, hvor fuldstændig afgørende kvalitetstilbud i børnehavealderen er både for det enkelte barn og samfundet som helhed,” siger Line Grove Hermansen. ”Derfor skal vi passe godt på det, vi har opbygget i Danmark og sikre, at tilbuddene har høj kvalitet.”
Line Grove Hermansen stiller gerne op til interview. Kontakt os på 29891915
Nøgleord
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
