Borgmestre: Skab en mediedækning i bedre balance

En rådden banan beskrevet sporadisk af en journalist på gennemrejse. Cases fra provinsen på kortvarigt visit i bedste sendetid. Forfald, affolkning, udkant. Velkommen til de danske landdistrikter fortalt gennem storbyjournalistens pen.

Det er dén medievirkelighed, 35 borgmestre og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, går i rette med i et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA), som Jysk Fynske Medier bragte tirsdag.

”Den virkelighed, der skabes i de landsdækkende radio- og TV-medier, er ofte ikke den virkelighed, borgerne i landdistrikterne oplever. Men derimod en medieskabt virkelighed set fra hovedstaden,” lyder det i indlægget.

Samtidig advarer forfatterne mod konsekvenserne af en mediedækning i ubalance:

”…et ubalanceret virkelighedsbillede i medierne påvirker unges valg af uddannelse og bopæl, beslutningstagerne og investorernes grundlag for at træffe beslutningerne og i det hele taget vores allesammens handlemønstre – og selvforståelse,” står der i indlægget, hvori de 35 borgmestre og formanden for Landdistrikternes Fællesråd kræver en mediedækning i bedre balance.

Ofte negativt eller neutralt

Mediedækningen af de danske landdistrikter har i årevis været præget af en negativ terminologi, fortæller professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet Gunnar Lind Haase Svendsen.

Professoren har lavet en optælling over negative, neutrale og positive termer i mediedækningen af landdistrikter på Infomedia for årene 2000-2016. Hvor den negative terminologi, såsom ’den rådne banan’ og ’Udkantsdanmark’, var på otte pct. i år 2000, kulminerede den i 2010, hvor den negative terminologi udgjorde knap halvdelen af de gange, landdistrikterne optrådte i medierne.

Siden er kurven knækket lidt, så den negative terminologi i 2016 lå på 18 pct.

Samtidig fremstilles de danske landdistrikter sjældent i positive termer. Faktisk har de positive termer kun fyldt omkring 1 pct. af landdistriktsdækningen de seneste mange år. Resten af tiden beskrives de danske landdistrikter med negative eller neutrale begreber som ’landområde’, ’landdistrikter’ eller ’på landet’.

Og det er ikke uden betydning for udviklingen i landets yderområder, påpeger Gunnar Lind Haase Svendsen.

- Italesættelser betyder noget mere eller mindre direkte i forhold til, hvor meget status der er i at bosætte sig i tyndt befolkede områder. Bliver ens teenagere tudet ørerne fulde med, at de bor i ’Udkantsdanmark’, kan de være mindre tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de er færdige med en uddannelse i byerne. Det sætter landdistriktsbefolkningen i endnu sværere situation end nødvendigt.

Italesættelsesretten tilhører storbyjournalisterne

Alligevel står borgerne i de danske landdistrikter magtesløse over for det mediebillede, som skitserer dem, forklarer Gunnar Lind Haase Svendsen. For retten til at tegne virkeligheden tilhører journalisterne.

- Mange borgere i yderområder er trætte af at få negative stempler, fordi de ikke selv har italesættelsesretten. Den tilhører typisk journalister i de større byer. Men flere borgere vil gerne have, at der bliver gengivet et mere virkeligt billede af de danske landdistrikter. For der sker jo meget mere end det, der kommer frem i medierne, siger professoren.

Pointen understreges af, at de positive historier, som finder frem til de landsdækkende medier ofte stammer fra journalisternes egen overraskelse, mener landdistriktsforsker ved Københavns Universitet Hanne Tanvig.

- Nyhedsværdien består simpelthen i, at journalisterne bliver overraskede over, at der findes andre fortællinger end den store forfaldsfortælling. Men det er en nyhed for hvem?, spørger Hanne Tanvig retorisk.

Noget tyder på, at den almindelige dansker er enig med landdistrikternes beboere. I rapporten ’Borgerens holdninger til landdistrikternes image og udvikling’ lavet i 2014 af Gunnar Lind Haase Svendsen og Jens Fyhn Lykke Sørensen ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet svarer hver tredje dansker, at medierne generelt er for negative i deres dækning af livet i landdistrikterne.

Det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

- Når hver tredje dansker mener, at mediedækningen af landdistrikterne er for negativ, har vi et demokratisk problem. Hele Danmark betaler for, at vi kan sikre en fri og uafhængig presse støttet af public service midler. Og public service har historisk været en vigtig garant for sammenhængskraften i vores land. Men det kræver en varig tilstedeværelse i hele Danmark at lave journalistik til hele Danmark, siger Steffen Damsgaard.

Det handler om magt

’Vandkantsdanmark’, ’udkantsdanmark’ eller ’nærværsdanmark’. Uanset konnotationen er modstillingen af et ’bydanmark’ og et ’landdanmark’ en del af kernen i problemet med en ubalanceret mediedækning, mener Hanne Tanvig.

- Uanset om man kalder barnet guld eller rådden, er det med til at fastholde, at der er en grundlæggende forskel mellem byerne og resten af landet, når vi konstant italesætter denne forskel. Man bør overveje, hvorfor der er en hang til at opstille disse modsætninger, siger hun.

Yderområder defineres stadig af afstanden til byerne, selvom digitaliseringen på mange måder er i færd med at udviske afstandenes betydninger, påpeger Hanne Tanvig. Forklaringen på mediernes konstante italesættelse af forskellene skal i stedet findes i klassisk magtteori, mener hun:

- For at have et stærkt center, har man brug for en periferi i en underordnet position. Dette udgangspunkt sidder på rygraden hos alle journalister såvel som politikere i de større byer. Det er en del af identiteten. Derfor leder man med lys og lygte efter problemer i yderområderne.

Farvel til ’den rådne banan’

Et af de udtryk, der har været flittigst brugt til at beskrive landdistrikterne i medierne, er øgenavnet ’den rådne banan’. Udtrykket dækker over yderområderne langs den jyske vestkyst fra Nordjylland til Vestjylland og Sønderjylland over til det sydfynske ø-hav med afslutning på Lolland-Falster.

Men bananen er langt fra så rådden, som den er blevet fremstillet. Tidligere på året lavede Boligsiden.dk en opgørelse over hussalget i området og udviklingen siden finanskrisen. Selvom flere af de respektive kommuner i det geografiske område ligger en lille smule under landsgennemsnittet, så ligger både Guldborgsund, Langeland og Ærø langt over det nationale gennemsnit, hvad angår hussalg.

Det er et klart eksempel på, at virkeligheden i de danske landdistrikter ofte ikke fremstilles så nuanceret, som man kunne ønske, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Hvis flere landsdækkende medier lod deres journalister bo og arbejde i landdistrikterne frem for at beskrive dem på afstand, ville mediedækningen nok i højere grad afspejle virkeligheden, som den opleves rundt i landet og ude på landet, siger han og fortsætter: 

- For ja, der er store udfordringer på landet, men der er også fremgang, nytænkning og problemløsning. Vores håb er, at de landsdækkende medier stopper med at skildre virkeligheden i sort eller hvid, men finder frem til alle nuancerne midt imellem. Så får vi et mediedanmark for hele Danmark. 

FAKTA: Afsendere af det åbne brev til kulturministeren

• Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
• John Brædder, borgmester, Guldborgssund Kommune
• Erik Nørreby, borgmester, Fanø Kommune
• Morten Andersen, borgmester, Nordfyns Kommune
• Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune
• Lene Kjelgaard Jensen, borgmester, Thisted Kommune
• Erik Buhl, borgmester, Varde Kommune
• Knud Erik Hansen, borgmester, Faxe Kommune
• Lars Erik Hornemann, borgmester, Svendborg Kommune
• Christian Thygesen, borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune
• Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland Kommune
• Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred Kommune
• Marcel Meijer, borgmester, Samsø Kommune
• Tobias Birch Johansen, borgmester, Læsø Kommune
• Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
• Knud Kristensen, borgmester, Vesthimmerlands Kommune
• Søren Kjærsgaard, borgmester, Holbæk Kommune
• Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune
• H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune
• Kenneth Muhs, borgmester, Nyborg Kommune
• Mads Jakobsen, borgmester, Struer Kommune
• Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune
• H.P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune
• Leon Sebbelin, borgmester, Rebild Kommune
• Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune
• Uffe Jensen, borgmester, Odder Kommune
• Peder Christian Kirkegaard, borgmester, Skive Kommune
• Bjarne Nielsen, borgmester, Langeland Kommune
• Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune
• Hans Ejner Bertelsen, borgmester, Morsø Kommune
• Søren Steen Andersen, borgmester, Assens Kommune
• Martin Damm, borgmester, Kalundborg Kommune
• Erik Lauritzen, borgmester, Sønderborg Kommune
• Thomas Andresen, borgmester, Aabenraa Kommune
• Erik Flyvholm, borgmester, Lemvig Kommune
• Jens Ejner Christensen, borgmester, Vejle Kommune