Borgmestre byder ukrainske fordrevne velkommen i ny pavillonby
4.10.2022 06:00:00 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
En stor del af de ukrainske fordrevne, der er kommet til kommunen, har siden deres ankomst i marts måned været indkvarteret på hoteller.
I den seneste uge er 170 ukrainske fordrevne flyttet ind i den nyetablerede pavillonby på Amager Strandvej, hvor de i løbet af oktober får selskab af yderligere 140 landsmænd.
Den 5. oktober indvies Københavns største pavillonby så officielt. Og det er noget overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) ser frem til:
”Krigen i Ukraine trækker et spor af mennesker på flugt, hvis eneste muligheder lige nu er at forlade deres eget land. Det er på ingen måder en let situation for dem og de mange børn, som vi skal hjælpe i den her tid. Derfor er det et lys i mørket, at vi nu kan åbne den største pavillonby for fordrevne ukrainere i København, hvor de får bedre muligheder for at få en mere normal hverdag med bl.a. madlavning, fællesskab, men også en dør, der kan lukkes, når man har behov for det. I den kommende tid bliver naboer og civilsamfundet her på Amager afgørende. Jeg vil derfor opfordre alle her i kvarteret til at tage rigtig godt imod de nye beboere,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Stor opgave at hjælpe flygtninge
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) siger:
”Jeg er meget glad for endelig at kunne byde de ukrainske fordrevne officielt velkommen på Amager Strandvej 3. Det er mit håb, at deres nye hjem i pavillonbyen vil give dem noget mere stabilitet i deres hverdag, end den nødindkvartering, de har haft på byens hoteller, har kunnet bidrage med.”
Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren fortsætter:
”Det er en kæmpestor opgave at finde indkvartering til ukrainerne i en by som København, hvor vi de seneste år har udnyttet hver en kvadratmeter for at imødekomme den store efterspørgsel efter boliger. Der kommer fortsat ukrainere til København, og jeg er glad for, at vi med pavillonbyen har fundet lidt bedre løsninger, så ukrainerne nu for alvor bliver en del af byen – og jeg håber derfor, at naboerne vil gøre deres bedste for, at de nye beboere føler sig velkomne.”
Andre kommunale indkvarteringssteder:
Sjællandsgade i ’De Gamles By’ på Nørrebro (448 pladser), Pavillonbyen på Refshaleøen (94 pladser), Kirsebærhaven i Valby (189 pladser), Novy Dim i indre by (128 pladser), Dortheagården i Nordvest (131 pladser), Solterrasserne i Valby (146 pladser), Otilliahus i Valby (489 pladser)
Derudover er 48 ukrainske fordrevne indkvarteret i forskellige lejligheder på Amager og 15 i forskellige, ledige ældreboliger rundt om i Kbh. Kommune. Endelig er der planer om at bygge endnu en pavillonby i Sydhavnen med plads til 550, ligesom der pt. arbejdes på at skaffe plads til 105 ukrainske fordrevne på Vesterbrogade 107.
Tid og sted:
Indvielsen begynder onsdag d. 5. oktober kl. 16.30 og slutter kl. 18.30 på Amager Strandvej 3, 2300 Kbh. S. Pressen er velkommen til at deltage.
Kontakt:
For yderligere henvendelser til beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V); kontakt presse- og kommunikationschef, Steffen Kjær, på mail: VB5N@kk.dk eller mobil: 2382 1294
For yderligere henvendelser til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S); kontakt pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen, på mail: p33u@kk.dk eller mobil: 4044 7446
Kontakter
Steffen KjærPresse- og kommunikationschef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:2382 1294vb5n@kk.dkInformation om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
