Borgertinget tager hul på nye samlinger om løsninger på klimakrisen
29.10.2021 13:38:50 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Hvad kan bidrage til at løse klimakrisen? Det spørgsmål tager Danmarks klimaborgerting hul på igen, når 99 danskere fra hele landet mødes til en ny række af samlinger. Første gang medlemmerne mødes, bliver lørdag d. 30. november i DGI Byen i København.
”Klimakrisen er den største og tungeste udfordring, verden står overfor. Den kan kun løses, hvis vi løfter i flok. Vi må alle bidrage og gode ideer fra alle hjørner af samfundet skal i spil. Derfor er jeg rigtig glad for, at medlemmerne i borgertinget tager denne vigtige opgave på sig, så de er med til at få de gode ideer fra hele landet helt ind på Christiansborg”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
De 99 medlemmer er udvalgt, så de bedst muligt repræsenterer befolkningen, og de skal denne gang deltage i to fysiske weekendsamlinger og fem online aftensamlinger. På samlingerne vil eksperter klæde medlemmerne fagligt på, men medlemmer bestemmer selv emner og ikke mindst hvilke forslag til løsninger, de i sidste ende vil give videre til politikerne på Christiansborg.
Efter fem måneders debat og diskussioner, resulterede borgertingets sidste runde af samlinger i 119 anbefalinger til politikerne.
”Borgertinget har leveret et imponerende arbejde. Medlemmerne har med deres forslag fra alle egne af landet kommet med vigtige input til politikken på Christiansborg, og som også er afspejlet i regeringens politik. Som anbefalet ser vi blandt andet på en CO2-afgift, ligesom vi vil etablere en fond for plantebaserede fødevarer, og vi har også lige afsat 575 mio. kroner til udvikling af nye teknologier, der skal gøre landbruget grønnere. Vi vil også løbende se, om der er både gamle og nye anbefalinger, vi bør inkludere i den kommende klimaindsats”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
De anbefalinger, borgertinget i denne omgang kommer frem til, skal afleveres til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg i starten af 2022.
FAKTA
- Danmarks Statistik står for udvælgelsen af borgere ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.
- I denne omgang er ca. 30 af medlemmerne gengangere fra den forrige runde af samlinger, mens ca. 70 er nye ansigter. Udskiftning blandt medlemmerne er hensigtsmæssigt, da nye holdninger og anskuelser dermed kan finde plads i borgertinget samtidig med, at de eksisterende medlemmer kan erfaringsdele og overlevere.
- I forbindelse med samlingerne får borgertingets medlemmer mulighed for at høre faglige oplæg fra eksperter, der kan sikre balance i spørgsmål, temaer og vidensniveau.
- Borgertinget afleverede i april 2021 i alt 119 anbefalinger til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. I starten af 2022 skal medlemmer aflevere de anbefalinger, de når frem til i denne omgang.
- Borgertinget er en del af aftalen om klimaloven, som regeringen indgik den 6. december 2019 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
- Koncept og program for Borgertinget er udviklet i samarbejde med Teknologirådet, der også står for faciliteringen af Borgertingets samlinger.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fungerer som koordinerende sekretariat for Borgertinget.
Kontakter
Pressekontakt:
For spørgsmål, kontakt da Klimaministeriets pressetelefon på 41 72 38 05.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
