Borgerservice i Ribe og Bramming udvider åbningstiden for at hjælpe borgere med at skifte til MitID

Borgerservice i Esbjerg har siden 1. januar haft ekstra bemanding til at hjælpe borgere med at skifte fra NemID til MitID. Fra næste uge bliver det også muligt at få ekstra hjælp i Ribe og Bramming, og allerede nu kan borgerne bestille tid i de to byer, hvis de ønsker hjælp til at skifte deres NemID ud med det nye og mere sikre MitID.
Borgerservice i Ribe og Bramming udvider begge med en ekstraordinær åbningsdag hver uge i minimum to måneder frem:
- I Bramming vil der være ekstraordinært åbent på onsdage fra kl. 9.00 til kl. 15.00
- I Ribe vil den ekstra åbningsdag være på tirsdage fra kl. 9.00 til kl. 15.00.
Det er vigtigt, at alle sørger for at bestille tid, inden de begiver sig afsted til Borgerservice for at få hjælp til MitID. Der kan bestilles tid her.
”Disse betjeninger tager lidt længere tid end, hvad vi ellers er vant til, så der er behov for, at hver enkelt borger har sin egen tid,” fortæller Jan Gammelgaard Mortensen, kontorchef i Borgerservice.
Herudover er det vigtigt at huske NemID og legitimation, når man kommer ind på Borgerservice for at få hjælp til MitID. Hvis man ikke har pas eller kørekort, skal man ikke fortvivle, da der er andre muligheder for at kunne identificere sig: Se mulighederne for legitimation på MitID’s hjemmeside lige her.
Overvej dit nye brugernavn
Ved overgangen fra NemID til MitID skal der vælges et nyt brugernavn, da man ikke længere må benytte sit cpr-nummer som brugernavn.
Det kan derfor være en fordel, at man på forhånd har tænkt over det brugernavn, som man ønsker at benytte hver gang, man skal godkende noget med MitID. Brugernavnet skal indeholde mellem 5 og 48 tegn.
FAKTA
NemID bliver til MitID
MitID erstatter gradvist vores NemID som Danmarks nye digitale ID. Med MitID beviser du, hvem du er på nettet – fx når du skal overføre penge i netbank eller logge på borger.dk. De sidste NemID-brugere overgår til MitID senest den 30. juni 2022. Læs mere om MitID lige her.
Kontakter
Jan Gammelgaard Mortensen, kontorchef i Borgerservice, mobil: 51239950 og mail: jam14@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum