Borgerrådgiverens første årsberetning er godkendt
”Vi kan se, at borgerrådgiveren er kommet godt i gang i Hjørring Kommune, og det glæder os at konstatere, at borgernes kendskab til tilbuddet vokser. For det er vigtigt, at vores borgere kender til og bruger tilbuddet, hvis der er behov for hjælpen”, udtaler borgmester Søren Smalbro (V).
Hjørring Kommunes borgerrådgiver hedder Anne Horne Jørgensen, og hun er ansat direkte af Hjørring Byråd. Det betyder, at hun er uafhængig af kommunens administration, når hun rådgiver borgere og virksomheder.
Borgerrådgiverens nærmeste samarbejdspartner er et politisk nedsat udvalg, borgerrådgiverudvalget, som følger borgerrådgiverens arbejde. Formanden for borgerrådgiverudvalget, Lone Olsen (V) siger: ”Borgerrådgiverens første årsberetning dækker kun et halvt år, og derfor har der ikke været mulighed for at lave omfattende statistik om henvendelserne til borgerrådgiveren – sammenlignet med andre år. Vi kan dog se, at der har været henvendelser til borgerrådgiveren i et omfang, som svarer til andre kommuner. Vi håber, at endnu flere borgere vil benytte tilbuddet, hvis de oplever udfordringer med kommunen. Vi vil derfor have fokus på at udbrede kendskabet til borgerrådgiveren endnu mere - både blandt borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere”.
Alle borgere eller virksomheder, der har kontakt med kommunen, kan henvende sig til borgerrådgiveren, som kan hjælpe med forståelsen af afgørelser og anden korrespondance fra kommunen samt vejlede, hvis borgeren er utilfreds med kommunens sagsbehandling. Borgerrådgiveren kan ikke lave afgørelser om, men kan i stedet hjælpe, hvis borgeren ønsker at klage.
Du kan læse mere om borgerrådgiverens arbejde, ligesom du finder den første årsberetning via nedenstående links.
Kontakter
Formanden for borgerrådgiverudvalget, Lone Olsen, 4193 7746
Borgerrådgiver Anne Horne Jørgensen, 4122 3221
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Hjørring Kommune
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
