Borgerne i Guldborgsund Kommune er trygge i deres nabolag
3.10.2022 13:50:20 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Borgerne i Guldborgsund Kommune føler sig trygge i deres nabolag. Også signifikant mere trygge end borgerne i resten af Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og på landsplan. Og det er der god grund til. For den borgernære kriminalitet i kommunen er meget lav og ligger på det laveste niveau i mange år.
Det viser Justitsministeriets tryghedsmåling og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis strategiske analyse for politikredsen. De to rapporter blev gennemgået på et samarbejdsmøde mellem kommunen og politiet i sidste uge, ligesom de blev forelagt Økonomiudvalget på dagens udvalgsmøde.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis sammenfatning af Justitsministeriets seneste tryghedsmåling fra 2021 føler hele 92,8% af borgerne i Guldborgsund Kommune sig grundlæggende trygge i deres nabolag.
Gennemsnittet for de øvrige kommuner i politikredsen er samlet set 88,4%, mens det på landsplan er 88,1%.
”Det er nogle virkelig positive tal. Både i forhold til borgernes tryghed og i forhold til kriminaliteten i kommunen. Vi er gode til at passe på hinanden og hjælpe hinanden, og vi kan være glade for og stolte af, at vi har et trygt samfund både i byerne og i landdistrikterne,” siger borgmester Simon Hansen.
Det generelle billede er, at kriminaliteten er faldende i Guldborgsund. Det gælder særligt inden for det, politiet kalder ”den borgernære kriminalitet”, så som tyveri og indbrud. Derudover er ungdomskriminaliteten faldet til et af det laveste antal sigtelser i hele undersøgelsesperioden. Også sager om uro og uorden i det offentlig rum ligger historisk lavt.
De gode tal skyldes ikke kun coronanedlukningerne. Tallene er fortsat meget lave i 2022, og borgmester Simon Hansen er glad for det tætte samarbejde, som kommunen har med politiet.
”Jeg vil gerne kvittere for det virkelig gode samarbejde, vi har med politiet. Det betyder blandt andet, at hvis der er et begyndende problem et sted i kommunen, så fanger vi det hurtigt og kan tage meget af det i opløbet eller sætte ind med særlige og koordinerede indsatser i en periode, hvis der er behov for det,” siger Simon Hansen.
Fungerende politidirektør Lars Harvest er enig:
”Vi er meget tilfredse med de fine resultater og det tætte samarbejde, som vi generelt har med politikredsens kommuner. Jeg er ikke i tvivl om, at en høj tryghed blandt borgerne og generel bekæmpelse af kriminalitet sker allerbedst i et nært og konstruktivt samarbejde mellem såvel borgere som myndigheder”.
Udover det løbende samarbejde i konkrete sager holder Guldborgsund Kommune og politiet samarbejdsmøder flere gange om året.
Kontakter
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, tlf. 55311448
Simon HansenBorgmester
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
