Borgerlige partier vil snuppe lærlingenes penge
13.5.2020 14:05:42 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Fem borgerlige partier i Folketinget har netop fremsat forslag om, at arbejdsgivere skal have 2,5 mia. kr fra den såkaldte AUB-ordning. Rigsrevisionen konstaterede for nylig en opsparing i på 4, 5 mia. kr. i ordningen, der bl.a. skal betale for praktikpladser til lærlinge.
Men alle pengene bør selvfølgelig gå til netop dét formål, de blev indbetalt til: praktikpladser til lærlinge. Det understreger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund.
”Forslaget fra de borgerlige partier er ufatteligt kortsynet og nærmer sig det uanstændige. Pengene er indbetalt til at sikre tilstrækkelig praktikpladser til lærlinge og elever. Og de penge bør bringes i spil nu, så vi kan sikre at der også i fremtiden er det nødvendige antal faglært”, siger hun.
14.500 mangler praktikplads til sommer
Til sommer skal ca. 14.500 erhvervsskoleelever ud og finde en praktikplads. Det har i årevis været svært at finde praktikpladser. Nu hvor mange virksomheder lider økonomisk under følgerne af coronakrisen, bliver det markant sværere, påpeger Nanna Højlund.
Der er således her i foråret indgået over 80 procent færre praktikaftaler inden for erhvervsuddannelser sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra uddannelsessekretariatet Industriens Uddannelser for perioden 12. marts til 29. april – målt på 35 erhverv.
”På grund af coronakrisen er der endnu mere brug for støtte til praktikpladser end nogensinde før. Der er jo bred enighed om, at Danmark kommer til at mangle et stort antal faglærte i fremtiden. Der er også bred politisk enighed om, at der er akut behov for hjælp til de tusindvis af erhvervsskoleelever, der inden længe skal ud at søge praktikplads. Så det eneste indlysende er da at bruge de penge, der er afsat til formålet”, siger Nanna Højlund.
Helt ekstraordinær situation
Meningen med AUB-ordningen er, at den skal balancere økonomisk; den skal ikke fungere som opsparing. Derfor skal arbejdsmarkedets parter nu se på, hvordan der fremover kan komme balance i ordningen.
”Det er fint med en justering fremover. Men de penge, der nu er i ordningen, bør bruges ekstraordinært til praktikpladser. Fordi vi ganske enkelt står i en helt ekstraordinær kritisk situation,” siger Nanna Højlund.
Hun peger på, at når landet har kunne køre så relativt normalt videre under coronakrisen, skyldes det i høj grad, at meget store grupper af faglærte er blevet på arbejde eller har udført deres arbejde hjemmefra.
”Der er blevet bygget videre, slagtet svin, passet ældre på plejehjem, udbetalt løn og produceret industriprodukter osv. Det er helt afgørende, at coronakrisen og den efterfølgende økonomiske krise ikke betyder, at vi får en nedgang i antallet af praktikpladser og dermed i antallet af faglærte, ” siger Nanna Højlund.
FAKTA om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Ordningen blev indført i 2018.
Mål: sikre 8.000-10.000 flere praktikpladser om året til erhvervsuddannede.
Metode: belønning af arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser – afgifter til de de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok.
Obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har haft en eller flere fuldtidsmedarbejdere med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Rigsrevisionens seneste rapport (fra slutn af april) viser, at der er en opsparing på 4,5 mia. og et løbende overskud på 1,5 mia. kr. i ordningen.
Hvis arbejdsgiverne får tilbagebetalt en del af deres indbetalinger, sådan som den borgerlige opposition foreslår, vil det estimerede overskud i 2020 vil blive vendt fra 1,5 mia. til et underskud på 1,4 mia.
Kontakter
FH's pressetelefon: 2611 9710
Næstformand FH, Nanna Højlund
Tlf: 3524 6136
e-mail: nho@fho.dk
Billeder

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
FH: 2035-plan giver mange vigtige svar, men ingen om tilbagetrækning24.2.2026 10:23:13 CET | Pressemeddelelse
Danmark har råd til både oprustning og værdig tilbagetrækning. Alligevel har regeringen ikke valgt at prioritere en mere retfærdig tilbagetrækning og investeringer i velfærden, så kvaliteten kan følge med, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
