Borgerforslag fra Dyreværnet skal forhindre ulovlig import af hvalpe fra de mange europæiske hvalpefabrikker
4.10.2021 12:40:39 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse

Det nye borgerforslag, som Dyreværnet har navngivet Freyas Lov - Hvalpesalgsloven, er inspireret af et lignende tiltag i England, Lucy’s Law, der trådte i kraft i april 2020. Lucy’s Law gør salg af hvalpe via tredjemand ulovligt.
- Jeg håber, at danskerne vil støtte vores initiativ, for den måde mange avlere i både Polen og Rumænien opdrætter hvalpe på er helt forfærdelig. Hos Dyreværnet har vi set konsekvenserne for både hvalpene og de familier, der helt uvidende har købt et logrende familiemedlem fra en af de mange hvalpefabrikker. De små hunde er ofte syge og slet ikke socialiseret. Nu har vi undersøgt de forhold, de lever under inden de kommer til Danmark og vi skal have sikret, at ingen uforvarende støtter denne afskyelige industri, siger Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee.
Opkaldt efter hvalpen Freya
Freyas Lov - Hvalpesalgsloven er opkaldt efter den lille malteserhvalp, som Dyreværnet fik i hænderne under optagelserne til Langt over Grænsen – Når Hvalpe lider for Profit.
Freya var taget fra sin mor alt for tidligt og bar sygdommen giardia, som den straks blev sat i behandling for, da den ankom til internatet i Rødovre. Freya var ulovligt importeret fra Polen og blot et af de mange eksempler på, hvordan kyniske bagmænd blot ser små søde snuder som en hurtig vej til en sikker indtjening. Rikke Christensen-Lee siger:
- Heldigvis har Freya det godt i dag, men vi har set mange eksempler på lignende tilfælde, hvor dyret har haft det så dårligt, at dets skæbne har været fatal. Det er synd for hvalpene, men det er også synd for ejerne, der pludselig står med en syg hvalp, som måske er så dårlig, at den ikke klarer skærene. Det koster både hjerteblod, knuste drømme og penge for den nye hundefamilie.
Håber på stor tilslutning
Dyreværnet håber, at underskiftindsamlingen vil få stor tilslutning og få de danske politikere til at agere.
- Tiden er inde til, at vi retter blikket mod dyrevelfærden hos menneskets bedste ven, hunden. Alle dyr fortjener en god start på livet, og det får de hvalpe, som bliver ulovligt importeret til Danmark, definitivt ikke. De er udsat for kummerlige forhold og en forfærdelig transport. Det er Dyreværnets holdning, at det skal stoppes, og det kan ikke gå hurtigt nok, siger Rikke Christensen-Lee slutteligt.
Se Langt over Grænsen – Når Hvalpe lider for Profit på www.dyrevaernet.dk
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee, på tlf.: 93 39 20 50.
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Information om Dyreværnet
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Sammen gør vi en ekstra indsats for at nedbringe kattekolonier16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra QATO Fonden kan Dyreværnet og Kattens Værn nu fortsætte det fælles arbejde med at nedbringe kattekolonier i Danmark. Vi deler nemlig ønsket om, at alle katte får den omsorg og hjælp, de har brug for – og at ingen katte overlades til sig selv.
Aalborg-internat klar til drift med ny leder14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 erhvervede Dyreværnet endnu et internat – i Aalborg. Og nu har internatet så fået en ny leder, som skal stå for den daglige drift og ledelse af såvel fast som frivilligt personale. Mette Haack Christensen starter i sin nye stilling som internatsleder mandag 5. oktober.
Henrik R. Bartholdy er ny chef for partnerskaber26.8.2026 10:38:29 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet sætter øget fokus på erhvervslivet og har derfor netop ansat Henrik Reichel Bartholdy som ny chef for partnerskaber. Ambitionen er at udvikle langsigtede samarbejder, der både skaber værdi for virksomhederne og bidrager til bedre dyrevelfærd i Danmark.
Kom og se Dyreværnets internat i Kolding lørdag 12. september18.8.2026 07:30:00 CEST | Aktuelt
Dyreværnets internat i Kolding holder åbent hus lørdag den 12. september fra kl. 12.00-15.00. Alle er meget velkomne til at kigge forbi i tidsrummet og få indblik i Dyreværnets arbejde i region Syddanmark.
8 ud af 12 Maine Coon-blandingskatte fik fred10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig fik Dyreværnet overdraget et større antal Maine Coon-blandingskatte fra en adresse i Lolland-Falsterområdet. Vi fik 12 ud af i alt 17 katte med i slutningen af juli, men vi vidste godt på forhånd, at deres sundhedstilstand var kritisk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum