Halsnæs Kommune

Borgere over 85 år kan få 3. stik lokalt

Del
Nu kan borgere over 85 år, der har fået tilbud om et tredje vaccinationsstik mod COVID19 blive vaccineret her i Halsnæs.

Onsdag den 13. oktober og de efterfølgende fire onsdage kommer personale fra Region Hovedstaden til henholdsvis Storebjerghallen i Hundested og Rådhussalen i Frederiksværk, hvor borgere i aldersgruppen har mulighed for at blive revaccineret mod COVID19.

I Storebjerghallen i Hundested kan borgere blive vaccineret i tidsrummet fra klokken 9-13, mens det i Rådhussalen i Frederiksværk er i tidsrummet fra 16-20.

Ønsker du at gøre brug af den lokale vaccinationsmulighed her i Halsnæs, skal du blot møde op på et af de to vaccinationssteder i åbningstiden. Husk at medbringe dit gule sundhedskort.

Transport til vaccination

Du skal som borger i udgangspunktet selv sørge for transport til og fra vaccinationsstedet. Har man ikke mulighed for selv at transportere sig til vaccinationsstedet, opfordres borgerne til at søge hjælp hos pårørende, naboer mv. Har man varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan man søge om hjælp til transport. Det gør du ved at kontakte Kontaktcentret i Halsnæs Kommune fra på mandag den 11. oktober på telefon: 4778 4000.

Bedre beskyttet mod sygdom

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at borgere over 85 bliver vaccineret med et tredje stik mod COVID19. Med revaccinationen opnår du en bedre og længerevarende beskyttelse, ligesom risikoen for et alvorligt forløb mindskes, hvis du bliver syg.

Det er gratis at tage imod vaccinationen, som du altså nu kan modtage lokalt her i Halsnæs.

 

Fakta:

- Vaccinationsdatoer i Halsnæs:

  13/10, 20/10, 27/10, 3/11 og 10/11

- Vaccinationssteder og tidsrum:

   Kl. 9-13 Storebjerghallen, Nørregade 87, 3390 Hundested

   Kl. 16-20 Rådhussalen, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye