Borgere ønsker mere klimaregulering fra politikere
4.5.2023 10:52:40 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Borgere fra i alt tre kommuner og to regioner har arbejdet sammen i borgersamlingen i over et halvt år. Resultatet er 75 anbefalinger, der dels retter sig mod den enkelte borger, og dels mod politikere i kommuner og regioner. Nogle af forslagene kræver regulering eller lovændringer fra Christiansborg.
”Vi ser klimaforandringerne som den største krise lige nu, og vi er bekymrede for at der bliver gjort for lidt, for langsomt. Vores vigtigste budskab til politikerne er derfor, at de skal hjælpe os borgere med at sætte rammer for forbruget," siger 23-årige Anders Fuglsang, der bor på Frederiksberg og studerer på CBS.
De i alt 75 anbefalinger fra borgerne er fordelt på 13 hovedemner indenfor områder som transport, fødevarer og byggeri.
Borgerne anbefaler f.eks., atoffentlige kantiner skal have plantebaseret mad som standard, at det offentlige skal medvirke til at reducere antallet af m2 per person i vores boliger og at togtransport og supercykelstier skal prioriteres over motorveje og lufthavne, når der investeres i ny infrastruktur.
Klar til at acceptere indgreb
I borgersamlingen sidder der 44 repræsentativt udvalgte borgere med forskellige aldre og baggrunde. Der er f.eks. en chauffør, en sanger, en forsker, en pædagog og en landmand. Men selv om borgerne er forskellige, så er de fælles om at være bekymrede for klimaforandringer.
”Vi er også enige om, at vi som borgere er mere villige til at acceptere påbud og afgifter for at skubbe på den her omstilling, end politikerne tror,” siger 41-årigeAnne Sofie Halskov Bentsen, der er produktchef fra Rudersdal.
Omstilling kræver politisk handling
En vigtig pointe fra borgerne er, at det kræver politisk handling, hvis vi skal nå i mål med at leve mere bæredygtigt:
"Beslutningstagerne bør ikke have berøringsangst. De skal turde iværksætte initiativer på klimaområdet, der faktisk laver nogle ting om – også selv om de gør ondt," siger 17-årige Aksel Johannes Hovgaard Heunicke, der er gymnasieelev i Birkerød.
Borgersamlingens arbejde giver håb
I rapporten med anbefalingerne skriver borgerne, at de er rystede over, hvad det vil kræve af dem selv og samfundet at få vendt udviklingen og nedsat forbruget, men de er også fortrøstningsfulde
”Når vi, der er så forskellige, kan gå på kompromis og blive enige om de her vidtrækkende anbefalinger, så burde det også være muligt at skabe politisk opbakning til at træffe de rigtige beslutninger,” siger 59-årige Kirsten Overgaard Bach, der er jurist og bor i Birkerød.
Politikerne får i dag anbefalingerne
I dag overrækker borgerne anbefalingerne til politikerne i Region Hovedstaden, Frederiksberg Kommune og Rudersdal Kommune. Politikerne har forpligtet sig til at behandle anbefalingerne.
Om borgersamlingen
- Anbefalingerne fra borgersamlingen overrækkes til politikerne fra Region Hovedstaden Frederiksberg og Rudersdal kommune torsdag den 4. maj 2023 fra kl. 19-20.30. Det sker i rådssalen på Rudersdal Rådhus, Øverødvej 2 i Holte.
- Projektet Borgersamling Bæredygtigt Forbrug gennemføres af Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Vejle Kommune.
- Borgere fra Region Syddanmark og Vejle kommune har også overrakt anbefalingerne til deres politikere.
- Borgersamlingen er en del af et større EU-støttet projekt, Circular Economy Beyond Waste, som understøtter omstillingen til cirkulær økonomi i hele Danmark. Borgersamlingen sætter fokus på borgernes rolle i omstillingen til et cirkulært og bæredygtigt samfund. We Do Democracy faciliterer borgersamlingen.
- På borgersamlingens online platform kan du læse borgersamlingens anbefalinger https://baeredygtigtforbrug.borgersamling.dk/
Kontakter:
Rudersdal Kommune:
Borgmester Ann Sofie Orth (K) annsofie@rudersdal.dk, tlf.: 46111012
Region Hovedstaden:
Anja Rosengreen (F), anja.kjelgaard.rosengreen@regionh.dk, tlf.: 28306640
Frederiksberg Kommune:
Viceborgmester Lone Loklindt (R), lolo01@frederiksberg.dk, tlf.: 28982106
Kommunikationsmedarbejder i Region Hovedstaden, Signe Fuglsang Midtgaard, kan formidle kontakt til borgerne, signe.fuglsang.midtgaard@regionh.dk, tlf.: 51558807
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lægerne i Region Hovedstaden har fået afklaring på, hvor mange patienter de skal have i 202629.1.2026 13:18:44 CET | Pressemeddelelse
I dag får alle alment praktiserende læger i Region Hovedstaden information om, hvor mange patienter deres lægeklinik som minimum skal have i 2026. Region Hovedstaden har i dag en god lægedækning, og mange læger har allerede i dag flere patienter end de nye ’minimumstal’ lægger op til. Ingen patienter tvinges til at skifte læge som følge af de nye patienttal.
Ny digital løsning gør det nemmere at kontakte Akuttelefonen 181321.1.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med få klik på akut.dk kan du nu bestille et opkald fra Akuttelefonen 1813, hvis du eller dit barn bliver akut syg eller kommer til skade uden for din egen læges åbningstid. Du kan også se, om der er ventetid, følge din plads og afbestille dit opkald, hvis behovet ændrer sig.
Nyt sundhedsråd vil bringe behandling tættere på nordsjællænderne21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye Sundhedsråd Nordsjælland har holdt sit første møde og er klar til at tage fat på opgaven med at tilbyde mere sammenhængende sundhedstilbud og bringe behandlingen tættere på borgerne i Nordsjælland.
Medvind til delecykler: Kommuner sikrer en grøn transportmulighed et år mere9.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i ti forstadskommuner i hovedstadsområdet, har syv kommuner nu valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod letbanens åbning.
Mennesker med allergi skal have hurtigere hjælp3.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større samarbejde på tværs af sektorer, flere læger med specialistviden inden for allergi og mere forskning skal styrke den fremtidige behandling af mennesker med allergi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
