Borgere og virksomheder bliver centrale aktører i realiseringen af ny klimaplan
6.12.2021 12:05:13 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

På dagens møde i Økonomiudvalget blev medlemmerne præsenteret for indholdet i udkastet til den nye klimaplan. Arbejdet med klimaplanen udspringer af Esbjerg Kommunes deltagelse i DK2020, hvor de deltagende kommunerne skal udarbejde planer, der lever op til de internationale standarder fra Parisaftalen.
Esbjerg Kommunes klimaplanen stiler mod CO2 neutralitet i 2030, men planen synliggør også hvilke sektorer, der står for den største CO2 udledning i kommunen bl.a. fra landbrug, energi- og varmeforsyningen og transporten, og hvor der på den anden side også er et enormt potentiale i at reducere udledningen.
”Baggrunden for klimaplanen og ikke mindst beregningerne viser, at klimaarbejdet kræver en kæmpe indsats på flere forskellige fronter. Skal vi nå vores målsætning, har vi travlt. De nødvendige CO2 reduktioner kræver investeringer, nytænkning, samarbejder på tværs og ikke mindst en bred opbakning lige fra erhvervslivet til alle os som privatpersoner. Det bliver afgørende, at vi kan få mange med i klimakampen”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Udvalget har tidligere bedt om, at planen skal i høring, og den proces går nu i gang. Det vil bl.a. ske via temamøder i Bramming, Ribe og Esbjerg, mens det også bliver muligt at komme med online input til planen. Samtidig ser udvalget muligheden for at skabe et talerør for yngre mennesker, som kan være med til at finde løsninger og drive forandringen.
Esbjerg Kommune har også sat et andet initiativ i søen, der skal sikre, at flere arbejder aktivt for at udlede mindre CO2. Via klimapartnerskaber inviterer kommunen andre medspillere på banen i form af både virksomheder og lokalsamfund. I marts slog Hunderup-Sejstrup statussen som grøn pioner fast ved at indgå i den første klimasamarbejdsaftale, og de første virksomheder har også meldt sig på banen.
”Klimadagsordenen har vi alle en part i, og med klimapartnerskaberne tilbyder kommunen at give en hånd med på vejen til de samarbejdspartnere, der stævner ud på en grøn rejse. Det er et forsøg på at gøre det attraktivt, og virksomhederne tilbydes medlemskab af et netværk med virksomheder i samme situation”, uddyber Jesper Frost Rasmussen.
I Esbjerg Kommune er der allerede flere tiltag, der støtter den grønne omstilling. Fx ruller hele flåden af bybusser i Esbjerg på el senere i december, mens 22 skraldebiler allerede kører på biogas og DIN Forsynings fjernvarme-løsning vil også bidrage positivt til CO2-regnskabet. Alle tiltag tæller, når det gælder om at nedbringe CO2 udledningen.
Klimaplanen findes i udkastform på esbjerg.dk/klimaplan, hvor det også bliver muligt at komme med input til, hvordan klimamålene nås.
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
Esbjerg Kunstmuseum i fokus: Tv-program skaber stor interesse for kunsten ved Vadehavet12.3.2026 09:11:59 CET | Pressemeddelelse
DR-programmet Kunstnerkolonien får rekordmange gæster til at lægge vejen forbi Esbjerg Kunstmuseum for at opleve kunstnernes værker fra Fanø. Den store opmærksomhed styrker områdets position som et fyrtårn for oplevelser og kultur.
Esbjerg Kommune trækker del af politianmeldelse tilbage efter registreringsfejl10.3.2026 17:40:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har besluttet at trække den del af politianmeldelsen tilbage, som vedrører tre fældede egetræer ved Saturnvænget i Sønderris. Træerne er fældet af kommunen, men uden korrekt registrering.
Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen går sammen om at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejdet i Nordsøregionen10.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fire byer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der i regi af World Energy Cities Partnership (WECP) skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.
Borgmesterkontoret rykker ud: Mød borgmesteren til kaffemøde6.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Kaffe på kanden og tid til dialog. I 2026 byttes rammerne på Esbjerg Rådhus ud med lokale mødesteder, når borgmesterkontoret med Jesper Frost Rasmussen i spidsen for første gang inviterer til en række kaffemøde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
