Borgere bliver bedt om at bruge videoopkald ved akut sygdom og skade

”Sluk mobilen, og lad være med at fotografere eller videofilme syge og tilskadekomne” er ofte den besked ambulanceberedskaber giver danskere, når de ser en akut syg eller tilskadekommen person. Men der er faktisk undtagelser, hvor myndigheder beder danskere om at bruge videofilm.

Borgere, der ringer 1-1-2 til vagtcentralen i Region Hovedstaden, bliver nu i nogle tilfælde bedt om at sende en video. Videoen bliver brugt af personalet til bl.a. at vurdere patienten og vejlede til førstehjælp. Forsker og speciallæge Gitte Linderoth fra Akutberedskabet står bag indførelse af videoopkald, der rummer flere forbedringer for borgere og sundhedsvæsen:

"Videoopkald på mobilen er en helt ny og unik mulighed for at sikre akut syge og tilskadekomne borgere den rette førstehjælp til rette tid. Videoopkald kan potentielt forbedre livreddende førstehjælp ved hjertestop eller bedre afklare en bevidstløs og kritisk syg borgers tilstand. Videoopkald bliver også brugt til at vurdere ulykkens omfang eller vurdere uforklarlig akut sygdom hos børn," fortæller hun og tilføjer:

"Videoopkald giver ny og vigtig viden til at vurdere hjælpen til de akut syge borgere. Nu kan det sundhedsfaglige personale ved 1-1-2 for første gang direkte se, hvordan den syge eller tilskadekomnes tilstand er. Det er i mine øjne en stor forbedring af akuthjælpen til den enkelte borger," siger Gitte Linderoth, der desuden er speciallæge i anæstesi på Bispebjerg Hospital.

Videoopkald giver tryghed og overskud

Michael Pedersen fra Nivå glemmer aldrig den dag, hvor en af hans medarbejdere faldt livløs om, og han måtte ringe 1-1-2 for at få hjælp. Ved hjælp af et videoopkald til Region Hovedstadens vagtcentral blev Michael vejledt til at fortsætte hjertemassage:

"Det er super smart og meget betryggende, at der kommer et sæt ekstra øjne på, når du skal give hjertemassage. Det giver ro til at trykke rigtigt på brystet og følge 1-1-2 personalets anvisninger," fortæller Michael Pedersen, der er ejendomsmester i et boligselskab.

Medarbejderen er Jan Trabjerg, der blev ramt af hjertestop i august 2019. Han glæder sig over, at hans kollega straks trådte til med hjertemassage:

"Jeg er virkelig heldig at være her i dag, for jeg ville sikkert ikke have overlevet hjertestop, hvis ikke jeg havde fået hjertemassage. Og det er rigtigt godt og trygt, at man nu kan få vejledning ved hjælp af direkte video," siger den 59-årige vicevært.

Projektet med videoopkald har været i gang det seneste år. Ifølge planerne bliver videoopkald gjort til en permanent del af den sundhedsfaglige visitation ved 1-1-2 i Region Hovedstaden fra januar 2020. Projektet er støttet af TrygFonden, og resultaterne bliver offentliggjort i 2020.

Sådan fungerer videoopkald ved 1-1-2 i Region Hovedstaden

• Regionens 1-1-2 vagtcentral får et opkald.
• Personalet ved 1-1-2 vejleder borgeren til livreddende førstehjælp ved fx hjertestop.
• Personalet sender en SMS med et link til den borger, der ringer 1-1-2. Videoopkald sendes kun, når der er flere personer til stede, der hver især kan yde førstehjælp og stå for videoopkald.
• Når borgeren trykker på linket, åbner kameraet, og der bliver sendt en krypteret video til 1-1-2.
• Ud fra videoen vejleder personalet vejleder borgeren til livreddende førstehjælp.
• Det er frivilligt at modtage et video-opkald.
• Hvis du bliver bedt af 1-1-2 om at videofilme i forbindelse med akut sygdom eller skade i det offentlige rum, bliver du også bedt om at fortælle det videre til andre omkring dig, så de er informeret.
• Nyere smartphones købt efter ca. 2013 og løbene opdateret kan modtage videoopkald fra 1-1-2.

Fakta om videoopkald ved 1-1-2

• Ca. 700 videoopkald er blevet sendt til borgere, der har ringet 1-1-2.
• Akutberedskabet i Region Hovedstaden bruger videoopkald til at vurdere borgeres behov for akuthjælp. Videokald kan bl.a. bruges til at guide borgere til hjertemassage. Personalet ved 1-1-2 bruger også til video til afklaring af uvisse tegn på akut sygdom og skade.
• I ca. 11 procent af videoopkaldene var patientens tilstand mere kritisk end, hvad 1-1-2 sygeplejersken eller paramedicineren havde vurderet før videoopkaldet. Det betød, at akuthjælpen i ca. 8 procent af videoopkaldene blev opgraderet til fx at sende en akutlægebil med ambulancen.
• I ca. 35 procent af videoopkaldene var patienterne mindre kritisk syg end først antaget. Det betød, at akuthjælpen kunne nedgraderes i ca. 19 procent af videoopkaldene. Fx sendes en ambulancen uden blå blink og sirener.
• 1-1-2 sygeplejersken eller paramedicineren kan selv vælge i hvilke opkald, de vurderer videoopkald vil være en fordel. De er anbefalet at bruge ved bevidstløse patienter og til at sikre hjertelungeredningen. Fremadrettet skal der forsat arbejdes med at optimere, hvornår og hvilke opkald det kan være en fordel at supplere alarmopkald med video. 
• Videoopkald bliver også brugt ved Akuttelefonen 1813 til vurdering af børn med feber eller luftvejssymptomer.

Kilde: Region Hovedstadens Akutberedskab

For mere information:

• Speciallæge og forsker Gitte Linderoth ved Region Hovedstadens Akutberedskab og Bispebjerg Hospital 40 14 12 94
• Pressekonsulent Christina Guldbrandt ved Region Hovedstadens Akutberedskab, 24 91 42 41