Landdistrikternes Fællesråd

Bor du på Årets Ø 2023?

Del
Det er nu, at øboere og andre ø-entusiaster skal i arbejdstøjet, hvis de vil indstille en ø til prisen Årets Ø 2023. Årets tema er ”Øer i udvikling gennem lokale ressourcer”. Vinderøen kan se frem til 50.000 kr. i præmie – og en stor fest på øen.
Vinderen af Årets Ø hyldes med en kåringsfest. Foto: Paul Clay
Vinderen af Årets Ø hyldes med en kåringsfest. Foto: Paul Clay

De danske øsamfund landet over er drevet af menneskelige ressourcer. Det er fællesskabet, der sørger for lys i forsamlingshusenes vinduer og stabler vejfester på benene. Og det er naboskabet, som garanterer nærheden og trygheden lokalt – også når mørket tætner, og stilheden omfavner øerne. Det er de lokale ressourcer, der får øernes erhvervsliv gennem en travl sommer, og det er dem, som sikrer, at der også er indkøbsmuligheder til fastboerne, når turisterne er taget hjem.

I år hylder prisen Årets Ø de kræfter, som får ø-livet til at blomstre året rundt. Hvad end de opstarter lokale fritidstilbud for unge, arrangerer læseklubber i vinterhalvåret, har etableret genbrugsstationer eller deleordninger, laver vinterbadelaug eller skaber andre fælles mødesteder i den omkringliggende natur.

Med andre ord vil årets pris blive tildelt en ø, der har formået at skabe udvikling med afsæt i de lokale ressourcer – menneskelige såvel som naturmæssige.

- Prisen som Årets Ø skal være med til at understøtte den stærke udvikling, vi ser på mange danske småøer. Der er så meget potentiale og virkelyst, der har fortjent en anerkendelse, siger Mette Ravn, der er formand for priskomitéen og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit.

Derfor skal årets tema være med til at fremhæve det sammenhold, der ofte præger de danske småøer, understreger Kirsten Sydendal, der er næstformand for priskomiteen og formand for Sammenslutningen af Danske Småøer:

- Ressourcerne er af naturlige grunde begrænsede i små samfund, og derfor gælder det om at udnytte det, man har. Det ser vi virkelig gode eksempler på fra hele landet, hvor de lokale særkender bliver gjort til styrker.

Prisen for Årets Ø uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Årets tema 2023

Temaet for Årets Ø 2023 er: Øer i udvikling gennem lokale ressourcer. Grundlæggende handler det om at forklare og dokumentere, hvordan øens ressourcer bruges til at udvikle fællesskaber, lokale aktiviteter, erhverv, turisme eller andet.

Ressourcer skal derfor tænkes i bred forstand, så det handler om de menneskelige ressourcer lokalt i form af fællesskaber og stærkt naboskab, men også om de unikke lokale ressourcer, som øen rummer i form af natur eller andet stedsspecifikt.

Ansøgning

Den skriftlige ansøgning må fylde maks. to sider og skal besvare spørgsmålet: Hvordan bruger I øens ressourcer til at skabe udvikling?

Det er et krav, at den ansøgende ø ikke er brofast. Ansøgerne skal desuden repræsentere øens beboere – eksempelvis som en beboerforening. Efter deadline udvælges tre finalister, der alle får besøg af priskomiteen, inden der kåres en vinder.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 17. februar 2023 kl. 12.00, og ansøgningen udfyldes på Forenet Kredits hjemmeside her: Årets Ø - Forenet Kredit

Om prisen Årets Ø

  • Bag Årets Ø står partnerne Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd.
  • Med prisen for Årets Ø ønsker partnerskabet bag Årets Ø at hylde og sætte fokus på lokalsamfundene på de danske øer.
  • Prisen blev uddelt første gang i 2020. Hovedprisen er 50.000 kr., mens 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner.

Vinderen i 2022 var Strynø, der vandt under temaet ”Fællesskab som drivkraft for lokal udvikling”. Strynø imponerede blandt andet med sin store indsats for at huse ukrainske flygtninge.

Nøgleord

Kontakter

Luise Hvidt, chefkonsulent i Forenet Kredit Sekretariatet, tlf.: 61678380, mail: luhv@forenetkredit.dk


Nikoline Jakobsen, politisk konsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf.: 53850125, mail: nik@landdistrikterne.dk

Billeder

Vinderen af Årets Ø hyldes med en kåringsfest. Foto: Paul Clay
Vinderen af Årets Ø hyldes med en kåringsfest. Foto: Paul Clay
Download
Strynø blev kåret som Årets Ø 2022 og fik en præmie på 50.000 kr. - her overrakt af formanden for priskomitéen i Årets Ø, Mette Ravn. Foto: Paul Clay
Strynø blev kåret som Årets Ø 2022 og fik en præmie på 50.000 kr. - her overrakt af formanden for priskomitéen i Årets Ø, Mette Ravn. Foto: Paul Clay
Download
Fællesskab på Strynø. Foto: Paul Clay
Fællesskab på Strynø. Foto: Paul Clay
Download
Til kåringsfesten på Strynø deltog også borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen. Foto: Paul Clay
Til kåringsfesten på Strynø deltog også borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen. Foto: Paul Clay
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye