Boligsalget faldt 20 % i juli
27.7.2021 13:36:00 CEST | RealMæglerne | Pressemeddelelse

Boligmarkedet er på vej imod en 'normalisering', og salget faldt med 20 % i juli. Foto: Jacob Ljørring / RealMæglerne
Den udvikling, vi har set på boligmarkedet under Coronapandemien, er slut for nu. Boligmarkedet bevæger sig imod et mere normalt leje.
Det mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark:
– Det skyldes, at køberne igen har flere ting at bruge pengene på end under Corona. Mange flere end forventet købte bolig, da Coronapandemien ramte os, men nu er Danmark stort set kommet sikkert igennem, hvilket har fået antallet af købere til at falde. Samtidig har stigende m2-priser (lokalt) medvirket til, at mange sælgere ser en mulighed for at sælge godt. Men sælgerne skal passe på med ikke at have for urealistiske forventninger til priser og salgshastighed. Markedet bevæger sig mod balance, mener han.
Mens udbuddet stille og roligt stiger, er køberinteressen svagt faldende. Det skyldes bl.a. mæthed hos køberne, men også at priserne har ramt et niveau, hvor en gennemsnitskøber trækker følehornene en lille smule til sig og afventer:
– Sommerhusmarkedet har toppet for nu. Mange af dem, der bare ville eje et sommerhus, og ser det i et langsigtet perspektiv for familien, har nu investeret i drømmen. Dermed vil aktiviteterne falde en smule. Vi forudser ikke de store prisfald, for sommerhuset er stadig et eftertragtet gode, men salgstiderne vil stige, og aktiviteterne vil formentlig jævne ud til 2019-niveau, uddyber Preben Merrild Angelo og fortsætter:
– Sommerhusmarkedet har dog et es i ærmet, og det es kommer i spil, når tyskere, svenskere, nordmænd og hollændere igen kan holde ferie i Danmark uden alle mulige kendte og ukendte restriktioner. Turister, der lejer sommerhuse, lejer ofte på tidspunkter, hvor danskerne ikke er i markedet, og derfor vil en Corona-normalisering være godt nyt for sommerhusmarkedet og udlejning.
Salgsstatistikkerne for boligsalget i Danmark viser et fald på ca. 20 % i juli, hvilket er mere end forventet, men dette skyldes i høj grad, at verden er åbnet op:
– Juli er ferietid, og i særdeleshed i år, hvor der er åbnet for mange muligheder igen. Danskerne har savnet at rejse. Det viser jo både bookingen af rejser til udlandet og et fuldt booket feriehusmarked i Danmark. Samtidig er det på mange måder blevet hverdag igen, og det har medvirket til, at drivet til at investere i bolig er blevet parkeret lidt for nu hos nogle af tvivlerne, siger han.
– Festen er forbi, og vi skal til at vænne os til normal hverdag igen.
Flere pressefotos her: https://www.scanpix.dk/spdk/ (Appr via Scanpix)
***
RealMæglernes BoligBarometer udsendes ved afslutningen af hver måned og udarbejdes på baggrund af statistik indsamlet fra mere end 100 RealMægler-butikker landet over. BoligBarometeret er derfor først med aktuelle månedsanalyser om udviklingen på boligmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & Kommunikationsansvarlig
T: 3634 0812
Preben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Hvilke boligforbedringer betaler sig?28.10.2026 16:06:55 CET | Pressemeddelelse
Et lavpriskøkken, et lavprisbadeværelse og et ekstra badeværelse er gode investeringer, hvis du overvejer at bygge om før et salg. Derimod bør du overveje en udestue og en carport en ekstra gang. RealMæglerne har spurgt alle ejendomsmæglere i kæden i hele Danmark, hvilke boligforbedringer der betaler sig bedst:
Rødovres dyreste hus nogensinde solgt23.6.2026 11:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i København og Storkøbenhavn fortsætter med at være brandvarmt. Det dyreste hus i Rødovre nogensinde er netop solgt hos RealMæglerne Rødovre.
Til salg i få dage: Klam lortelejlighed solgt11.6.2026 13:20:41 CEST | Pressemeddelelse
Man siger, at en god sælger kan sælge sand i Sahara. Amager kaldes godt nok for ”Lorteøen” fordi Københavns Kommune i gamle dage kørte til Amager med byens latrinspande. I dag er Amager hipt og grønt. Så spørgsmålet er, om det kræver sin mægler at sælge en ”klam” lejlighed på Lorteøen ... for nu at blive i den latrinære boldgade?
Vild salgsrekord i september26.9.2025 13:49:36 CEST | Pressemeddelelse
I september 2025 bliver der solgt dobbelt så mange boliger som i september 2022 i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne A/S med butikker i hele Danmark, viser salgsstatistikker fra kæden: – Den bedste september som salgsmåned siden RealMæglerne blev grundlagt i 1988, siger adm. direktør.
Salgsrekord: Boligmarkedet hamrer af sted1.7.2025 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet er generelt set kommet godt fra land i 2025. Det var allerede forudset inden 1. januar med udsigten til rentefald. Men juni får alligevel ejendomsmæglerkæden RealMæglerne til at løfte på øjenbrynene: – Det går helt vildt stærkt, siger adm. direktør, og han forudser en vanvittig juli måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




