Boligmarkedet i blød opbremsning
Der er vist ingen, som længere kan være i tvivl om, at boligmarkedet i 2020 og 2021 har kørt for fuld blus. Men nu er der indikationer på, at det begynder at bremse op.
Det mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med over 100 mæglerbutikker i Danmark:
– Det er, som forventet, en blød opbremsning. Og det skyldes, at der begynder at komme mere til salg, mens købelysten falder en smule, hvilket får markedet til at jævne ud på sidste års niveau. Det vil sige, at høj efterspørgsel og lavt udbud nu bevæger sig imod en sund balance med tilpas meget i vægtskålen på begge sider, forklarer han.
Samlet er salget af villaer og rækkehuse i 2021 steget med 51 % i forhold til samme periode sidste år. Salget af ejerlejligheder er steget med 56 %. Og salget af fritidsboliger er steget med 43 %. Men gennem de seneste uger er kurven begyndt at følge sidste års niveau.
Markedet er i årets første 24 uger gået 47 % frem, men ifølge Preben Merrild Angelo vil den fremgang langsomt blive spist op, så 2021 kommer til at minde nogenlunde om niveauet i 2020.
Det er bl.a. sommerhussalget, der som ventet løjer en smule af, hvilket bl.a. skyldes, at Europa har åbnet op for charterturisme igen, mens flaskehalsen af købsparate er løsnet op.
– Vi har længe efterspurgt, at udbuddet ville stige, fordi det virker som smørermiddel i et marked, hvor motoren har gået lidt stærkt, og det sker nu. Samlet set er vi tæt på, at udbuddet overstiger 40.000 emner, hvilket er et positivt tegn, fortæller Preben Merrild Angelo.
Derfor maner han også til besindighed:
– Belært af erfaringer fra 2007 er der kommet flere restriktioner på boligmarkedet, som fungerer udmærket i dag. Der er ikke nogen boligboble i Danmark, og boligpriserne i København er slet ikke på niveau med mange af de hovedstæder, vi sammenligner os med. Økonomien er sund, og boligejerne betaler af på deres lån. De kunne slet ikke låne, hvis ikke de havde råd. Men København, Odense, Aalborg og Aarhus mv. har en opgave i de kommende år med at bygge rigtigt, så udbuddet kan følge efterspørgslen, siger han og uddyber:
– Det kan undre en gang imellem, at når priser stiger for meget et sted og ikke andre, at det så er alle steder, der skal ske indgreb imod. Fremover i fremtidens samfund er der brug for præcise justeringer – ikke "massegeneralisme", slutter han.
Flere pressefotos her: https://www.scanpix.dk/spdk/ (Appr via Svanpix)
***
RealMæglernes BoligBarometer udsendes ved afslutningen af hver måned og udarbejdes på baggrund af statistik indsamlet fra mere end 100 RealMægler-butikker landet over. BoligBarometeret er derfor først med aktuelle månedsanalyser om udviklingen på boligmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & Kommunikationsansvarlig
T: 3634 0812
Preben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Boligmarkedet er i fremdrift - både på salg og udbud9.4.2024 14:53:03 CEST | Pressemeddelelse
REAL nyt: Der er stor aktivitet hos både sælgerne og køberne viser statistikkerne for boligmarkedet. Salget går frem og udbuddet går frem. For første gang siden 2019 nærmer boligmarkedet sig en god balance mellem købere og sælgere. Læs hvorfor her – og læs også hvordan du gør din bolig salgsklar:
Sådan øger du chancen for et salg9.4.2024 14:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Som sælger kan du selv gøre flere ting, der optimerer din chance for et hurtigt salg af din bolig. Få alle de gode råd her.
Derfor vælger boligejerne at sælge7.3.2024 11:53:15 CET | Pressemeddelelse
Salgsprisen er stadig den mest afgørende faktor, når boligejerne vælger at trykke på salgsknappen. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne. Men andre forudsætninger er også afgørende for beslutningen. Se Top 5 her:
Flere boligejere har planlagt et salg5.3.2024 12:06:32 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. boligejer forventer eller har planer om at sætte boligen til salg inden for de kommende 24 måneder. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne blandt boligejerne i Danmark.
Boligejerne afventer prisstigninger15.2.2024 10:42:14 CET | Pressemeddelelse
Vi ved, at boligskatten falder i 8 ud af 10 ejerboliger. Vi ved, at der er rentenedsættelser på vej lige om lidt. Det betyder, at kvadratmeterpriserne med al forventelighed vil stige, men boligejerne sælger ikke skindet, før bjørnen er skudt. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af RealMæglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum