RealMæglerne

Boligmarkedet holder højt salgsniveau

Del

Efter to hektiske Corona-år er boligmarkedet nu ved at ligne 2019, der må betragtes som et normalt år med høj aktivitet. 2020 og 2021 var præget af usædvanlig høj aktivitet. At det nu dæmpes en smule, skyldes bl.a. Ukraine, energipriser og inflation – men aktiviteten er stadig høj. Det viser en gennemgang af salgsstatistikkerne hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne, der viser fortsat fremgang på boligmarkedet ift. 2019.

Salget af boliger går stadig frem. Det viser en gennemgang af salgsstatistikkerne hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med over 100 butikker i Danmark.

En tredjedel af året er nu gået, og fra januar til *april steg salget af boliger i kæden, forudsat at salgsaktiviteten arter sig på samme måde i de sidste dage af måneden. (*estimat baseret på GNS antal salg pr. dag i april måned x 30 dage).

Faktisk ligger salget i januar til april mere end 4 procent over i forhold til 2019, hvilket især skyldes en januar samt en marts med højt stk. salg. (Se rød kurve, red.).

Udbuddet stiger

Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne, ser derfor med positive briller på udviklingen:

– Vi har siden uge 9 i år set tegn på, at antallet af boliger, der kommer til salg, så småt begynder at stige. Dér, hvor det for alvor kniber, er i forhold til antallet af salgsaktive emner, men der skal man også lige huske på, at antallet lå rimelig højt i 2019, som vi sammenligner os med, men beholdningen blev fuldstændig drænet i løbet af 2020 og 2021.

Det betyder, at der for første gang siden uge 1 nu er mere end 37.000 boliger til salg i Danmark totalt, hvilket RealMæglerne forudså i begyndelsen af året:

Læs mere her: Først flere ejerboliger til salg fra uge 9

Preben Merrild Angelo peger på, at 2022 hverken må eller kan sammenlignes med 2020 og 2021.

– Det er urealistisk. Køberinteressen vil naturligt falde en smule. I stedet kan boligmarkedet nu stabilisere sig hen over resten af 2022, som vil komme til at minde om 2019 i aktiviteten. Det betyder bl.a., at udbuddet nu bygges op igen, og det er godt, for der har virkelig manglet varer på hylderne, hvilket jo presser kvadratmeterpriserne op, når efterspørgslen så samtidig er høj. Derfor vil et øget udbud betyde, at kvadratmeterpriserne stabiliserer sig jævnt hen over året, forklarer han.

Vurderinger vil stige

Et roligt boligmarked vil ifølge Preben Merrild Angelo også betyde, at antallet af vurderinger og *kommissioneringer langsomt vil stige hen over de kommende måneder. (*Kommissioneringer er salgsvurderinger af boliger, hvor boligen efterfølgende kommer til salg).

– Salget er stadig højt, og selv om renten stiger lidt, vil det ikke få den store betydning. Et boligkøb er langt mere end renter. Det skal ses i et langsigtet perspektiv. Inflation med stigende priser og høje energipriser, bl.a. som følge af situationen i Ukraine, har taget toppen af tempoet ift. 2021 og 2022, men ikke ift. 2019. Salget af sommerhuse og ejerlejligheder vil falde en smule, mens villaer vil holde kadencen og gå lidt frem. Vi ser stadig derfor ind i et godt og gedigent år på boligmarkedet, slutter Preben Merrild Angelo.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om RealMæglerne

RealMæglerne
RealMæglerne
Stenmosevej 15
2620 Albertslund

3634 0800http://www.realmaeglerne.dk

RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.

Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.

Læs mere her: RealMægler Folkeskoven

Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.

Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima

Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum