Boligmarkedet er kommet op i gear igen

Nye tal fra Boligsiden viser, at der i juni måned blev solgt 7.704 boliger. Dermed er boligsalget nu steget for tredje måned i træk. Udviklingen gør sig gældende for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Fra maj til juni steg hussalget således med 3,1 procent. Det er samtidig 4,3 procent højere end det gennemsnitlige salg for juni i årene 2015-2019, dvs. inden corona, hvor boligsalget boomede. Den positive udvikling sætter også sit præg på ejerlejlighedsmarkedet. Her er boligsalget steget med 4,4 procent den seneste måned.
Størst har fremgangen imidlertid været på sommerhusmarkedet. Her steg salget med hele 12 procent fra maj til juni. Det er samtidig 9,2 procent højere end det gennemsnitlige salg for juni i årene 2015-2019. Udviklingen kan dermed ikke alene tilskrives almindelige sæsonudsving.
»Oven på nogle vilde og højst usædvanlige år, er der flere indikatorer på, at boligmarkedet nu er ved at finde tilbage i sin vante gænge. Boligsalget i juni ligger for eksempel blot 2,7 procent under det gennemsnitlige niveau for juni i årene 2015-2019,« siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig.
Stigningen i boligsalget sker samtidig med en positiv prisudvikling på boliger. Således har boligpriserne været stigende de seneste fire måneder i træk. Også her er udviklingen slået bredt igennem, og omfatter både huse, lejligheder og sommerhuse.
»De markant prisfald, vi var vidne til fra sidste sommer og otte måneder frem, bliver lige så stille indhentet. Prisniveauet for sommerhuse ligger endda allerede meget tæt på sidste års niveau. Alt i alt ser jeg derfor rigtig god grund til at være både positiv og optimistisk,« siger Peter J. Mattsen.
Mens den gennemsnitlig salgspris for ejerlejligheder er steget med 1,0 procent fra maj til juni, er salgsprisen for huse og sommerhuse steget med henholdsvis 0,5 og 0,6 procent den seneste måned.
»Det kan ikke udelukkes, at den stigende handelsaktivitet og prisudvikling, vi ser i øjeblikket, også skal ses i lyset af, at flere ønsker at få del i den skatterabat, man som boligkøber opnår ved at købe bolig inden årsskiftet,« siger Peter J. Mattsen med henvisning til det nye boligskattesystem, der træder i kraft 1. januar næste år.
»Meget tyder heldigvis på, at optimismen også helt generelt er tilbage. Også selvom der med de kommende boligskatter, renteudviklingen og de nye ejendomsvurderinger lige nu er flere ubekendte, som gør det svært at spå om prisudviklingen på kort sigt. Er ens tidshorisont længere end et par år, har det dog historisk vist sig at være en vældig god investering at købe bolig. Og lige nu er næppe en undtagelse,« siger Peter J. Mattsen.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder
Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Snyd tyven i de mørke vintermåneder12.11.2025 09:09:31 CET | Pressemeddelelse
Mørke aftener og tomme boliger giver indbrudstyvene de bedste arbejdsbetingelser i de mørke, kolde måneder. Med få, enkle tiltag kan du gøre dit hjem mindre attraktivt for de lyssky typer.
Er du klar til efterårets vilde vejr?31.10.2025 08:19:17 CET | Pressemeddelelse
Hvert år koster skybrud og heftigt blæsevejr mange boligejere dyrt. Mange skader kan undgås, hvis du giver din bolig et efterårstjek i tide. Her får du de vigtigste råd før de regnvåde og ruskende vintermåneder sætter ind.
Færgebyen i Hou: En perle i vandkanten30.10.2025 06:09:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af Færgebyen i Hou har overgået alle forventninger. Størstedelen af de 61 nye boliger er solgt eller reserveret, og projektet er et godt eksempel på, hvordan moderne arkitektur og kystnær beliggenhed skaber vækst.
Markedsupdate: Flere handler og færre boliger til salg22.10.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at der i september blev solgt 20 procent flere boliger end for et år siden. Samtidig falder udbuddet markant, og særligt i hovedstadsområdet er der nu langt færre boliger at vælge imellem.
Overvejer du andelsbolig? Læs dette, før du skriver under21.10.2025 10:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Andelsboliger er populære, især i de større byer, hvor de ofte er en genvej til en god bolig til en lavere pris end en tilsvarende ejerbolig. Men selvom andelsbolighandler ligner andre ejendomshandler på overfladen, gælder der nogle særlige proceduerer og regler, du bør kende, inden du skriver under.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

