Boligmangel i alle regioner: Kun en meget lille del af husene er til salg

Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at antallet af boliger til salg er faldet igen i februar. I forhold til starten af marts sidste år er udbuddet af huse nu 26 procent lavere, og der er et historisk lille udvalg på boligmarkedet i alle landets regioner.
”Markedet skriger på at få flere huse til salg lige nu, men paradoksalt nok bliver der sat flere til salg end normalt. Der bliver bare samtidig solgt huse i et hidtil uset tempo, og derfor bliver udbuddet ved med at falde. Det betyder, at konkurrencen hele tiden bliver øget, og at køberne derfor skal være klar til at rykke usædvanligt hurtigt, når de finder et hus, de gerne vil købe. Det gælder i alle regioner, men især i Region Hovedstaden og Region Sjælland,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Den region der har den største andel til salg er Nordjylland, hvor tre procent af de cirka 150.000 huse er på markedet. Til sammenligning står der til salg-skilte i forhaverne til én procent af godt 235.000 huse i Region Hovedstaden. Det er dermed den region, der har den mindste andel.
I starten af marts sidste år var det de samme to regioner, der udgjorde de to yderpunkter. Dengang var to procent af alle huse i Hovedstaden til salg. I Nordjylland lå tallet på 3,5 procent.
Nye fald i udbud af lejligheder og sommerhuse
Det er ikke kun udbuddet af huse, der fortsætter med at falde. De nye udbudstal viser også, at der nu er færre end 5.000 ejerlejligheder på markedet for første gang siden starten af 2010, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik.
”Salget har været ekstraordinært højt det seneste halve års tid. Det gælder for hele landet, men i forskellig skala. Region Hovedstaden står for mere end halvdelen af lejlighedsmarkedet i Danmark, og det er derfor også især på grund af stor aktivitet i hovedstadsområdet, at udbuddet af lejligheder falder. Alene i februar er udbuddet i hovedstaden faldet med mere end fire procent og er nu reduceret med en tredjedel i forhold til sidste år,” siger Birgit Daetz.
Ligeledes er der tyndet godt ud i til salg-skiltene på sommerhusmarkedet. Udbuddet er faldet med ni procent den seneste måned og var mere end dobbelt så højt for et år siden.
”Sommerhusmarkedet har været ekstremt populært i et helt år, og det kan nu for alvor mærkes på udbuddet. Der bliver solgt færre sommerhuse nu end i sommer, men til gengæld er der blevet handlet langt flere denne vinter, end der normalt bliver i de kolde måneder,” siger Birgit Daetz.
Udbuddet på boligmarkedet primo marts 2021:
|
Boligtype |
Antal boliger til salg |
Ændring seneste måned (%) |
Ændring seneste år (%) |
|
Villaer og rækkehuse |
24.039 |
-3,2 % |
-26,3 % |
|
Ejerlejligheder |
4.971 |
-3,4 % |
-27,9 % |
|
Sommerhuse |
3.984 |
-9,1 % |
-51,6 % |
(Kilde: Boligsiden)
Udbud af huse i forhold til samlet bestand primo marts 2021:
|
Region |
Bestand |
Udbud |
Andel af bestand i udbud |
|
Region Hovedstaden |
235.244 |
2.460 |
1,0 % |
|
Region Midtjylland |
299.737 |
6.460 |
2,2% |
|
Region Nordjylland |
148.316 |
4,558 |
3,1% |
|
Region Sjælland |
213.093 |
3.838 |
1,8% |
|
Region Syddanmark |
301.341 |
6.723 |
2,2% |
|
Hele landet |
1.197.731 |
24.039 |
2,0% |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget dykker i november, men overgår stadig de fleste år18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalget tog et mindre dyk i november, men ligger fortsat på et højt niveau, viser Boligsidens nye handelstal. Kun i 2020 og 2021 er der solgt flere boliger i november, og samlet set overgår salget til og med november 2025 klart de seneste år på tværs af boligtyper.
Ny prisrekord: Et hus i Danmark koster nu 3 millioner kroner11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye november-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Den seneste stigning betyder, at den gennemsnitlige salgspris for huse i Danmark har krydset 3 millioner kroner.
Antal huse og lejligheder til salg rammer laveste niveau i flere år4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser et fortsat faldende udbud for alle boligtyper. Det hænger især sammen med en fortsat høj efterspørgsel, og for både huse og lejligheder er der tale om det laveste antal boliger til salg siden henholdsvis 2023 og 2022.
Salget af huse og lejligheder topper i oktober13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for oktober viser igen høj aktivitet på boligmarkedet. Oktober er indtil videre måneden med flest solgte huse og ejerlejligheder i 2025, og salget af de to boligtyper når samtidig næsthøjeste niveau for oktober i hele Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København er steget 20 procent på et år7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune er steget 20 procent det seneste år. Huspriserne stiger også - mest i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
