Boligforeningen Lolland bliver medlem af Boligkontoret Danmark
Boligforeningen Lolland, der har 1234 almene boliger i blandt andet Rødby og Maribo, indgår administrationsaftale med Boligkontoret Danmark og bliver fra 1. januar 2023 medlem af det landdækkende boligadministrationsselskab. Formand for Boligforeningen Lolland, Niels Kruse, lægger især vægt på fremtidssikringen af boligforeningen og den fortsatte lokale forankring og selvstændighed.

’Kravene og forventningerne til de almene boligforeninger er steget betragteligt de seneste år hos både lovgivere, boligsøgende, beboere og øvrige samarbejdspartnere,’ siger formand Niels Kruse og fortsætter:
’Så for at sikre at Boligforeningen Lolland også i fremtiden kan fremstå og fungere som en robust, veldrevet og effektivt boligforening med attraktive boligafdelinger og boliger, er det vores klare overbevisning, at Boligforeningen Lolland vil blive styrket og fremtidssikret ved at indgå administrationsaftale med Boligkontoret Danmark,’ lyder det fra formanden.
Boligforeningen kommer dermed til at indgå i Boligkontoret Danmarks foreningsbaserede fællesskab, der består af ca. 31.000 almene lejeboliger for en lang række boligforeninger landet over. En del af disse boliger har i mange år været administreret fra Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Sakskøbing samt to mindre lokalkontorer i Nakskov og Faxe.
Beholder kontor i Maribo
Netop den lokale forankring samt Boligkontoret Danmarks viden og erfaringer i det at udleje og drive almene boligforeninger på Lolland og omegn har været afgørende for bestyrelsens beslutning om at blive medlem af Boligkontoret Danmarks administrations- og foreningsfællesskab.
’Og så har det været vigtigt, at vi også kan beholde vores kontor i Maribo og vores egne medarbejdere, samtidig med at vi med medlemsskabet får adgang til en yderligere specialviden og ekspertise, som vi og vores beboere kan få glæde af,’ siger formand Niels Kruse.
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann er glad for at kunne byde endnu et medlem på egnen velkommen.
’Vi er rigtig glade for at kunne byde endnu en velfungerende boligforening velkommen, og jeg er overbevist om, at det vil komme Boligforeningen Lollands beboere, beboerdemokrater og medarbejdere til gavn, at man fremover bliver langt mere robuste ved at få støtte og adgang til en lang række ekstra specialiserede kompetencer og ressourcer i Boligkontoret Danmark,’ udtaler Lars Lehmann.
Administrationsaftalen træder i kraft den 1. januar 2023.
Nøgleord
Kontakter
Niels KruseFormand
Boligforeningen Lolland
Niels MichelsenDirektør
Boligforeningen Lolland
Billeder

Information om Boligkontoret Danmark
Boligforeningen Lolland blev stiftet i 1949 og tæller i dag 1234 almene boliger fordelt på både etageboliger og rækkehuse.
Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber.
Boligkontoret Danmark administrerer ca. 31.000 almene lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Herudover yder Boligkontoret Danmark IT-drift og support for boligselskaber med yderligere 35.000 boliger.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Ny byggechef i Boligkontoret Danmark: Vi skal ruste os til fremtidens byggeri3.1.2023 11:26:57 CET | Pressemeddelelse
Martin Danskov Thomsen bliver ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark. Han kommer med erfaring fra det almene, en mission om at udvikle bygherrefunktionen og ser store værdier i samarbejdet med beboerdemokrater i bygge- og renoveringsprocesser.
Stærk stemme fra syd valgt ind i Boligkontoret Danmarks bestyrelse20.12.2022 10:22:34 CET | Pressemeddelelse
Lene Rørholt brænder for den almene boform, fællesskabet og udviklingen af det sydlige Danmark. Hun er netop valgt ind i bestyrelsen i Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for mere end 60 almene boligselskaber landet over.
Adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann indtræder i BL’s bestyrelse16.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med Boligkontoret Danmarks administrerende direktør i bestyrelsen får BL – Danmarks Almene Boliger et bestyrelsesmedlem med årelang erfaring og en stemme, der kan repræsentere boligselskaber i hele landet, lyder det fra formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen.
Boligforeningen Lolland donerer 25.000 kr. til julehjælp13.12.2022 12:59:16 CET | Pressemeddelelse
’Vi kan jo se hvordan krisen også påvirker vores beboere, hvor mange må vende hver en krone,’ siger formand for Boligforeningen Lolland Niels Kruse. Derfor besluttede boligforeningen at donere gennem Dansk Folkehjælp. Pengene sikrer julemad på bordet og gaver under træet i trængte familier.
Boligkontoret Danmark genvinder udbud i Assens Kommune18.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende og decentrale almene boligadministration Boligkontoret Danmark og Assens Kommune fortsætter samarbejdet omkring administration af 325 kommunale ældre- og plejeboliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum