BOKIS og Nets indgår ny aftale om Dankort og internationale betalingskort
BOKIS og Nets har indgået en 5-årig aftale med Nets om fortsat udstedelse af Dankort. Det betyder, at kunder i BOKIS-institutterne fortsat vil kunne betale med Dankort, som de kender det i dag, og dermed gøre brug af den mest udbredte betalingsløsning herhjemme. Samtidig har parterne fornyet deres aftale om håndtering af betalinger med internationale betalingskort.
”Vi bakker op om Dankortet, som er danskernes foretrukne betalingsform. Det har vi gjort indtil nu, og det er aftalen et udtryk for, at vi fortsætter med”, siger direktør i BOKIS og Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup.
Søren Nicolaisen, der udgør den anden halvdel af direktionen af BOKIS og samtidig er direktør for Landsdækkende Banker er enig.
”Uden at løfte sløret for detaljerne, så synes vi, at vi har opnået en særdeles konkurrencedygtig aftale for de mindre og mellemstore pengeinstitutter”, siger han.
Til sammen repræsenterer BOKIS-institutterne ca. 45 procent af det danske kortbetalingsmarked. Der er tale om Sydbank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank samt 53 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland.
”Betalingsområdet udvikler sig med rasende fart, og det er svært at spå om fremtiden, men hele vores udgangspunkt er, at vi skal tilbyde kunderne de betalingsløsninger, som de efterspørger”, fastslår Søren Nicolaisen, og fortæller videre, at den nye Dankort-aftale træder i kraft ved årsskiftet og løber frem til udgangen af 2024.
Forlængelse af aftale om internationale kort
Dankortet er dog kun et element i aftalen, der også indeholder en fornyelse af den hidtidige aftale mellem BOKIS og Nets om håndtering af betalinger med internationale kort, herunder Visa-siden af Dankort, rene Visa kort og Mastercard.
Den hidtidige aftale på dette område, der også omfatter en række andre services, herunder bekæmpelse af kortsvindel, blev forlænget i begyndelsen af året, men er nu genforhandlet og forlænget med yderligere 3 år.
”Vi glæder os over, at BOKIS-institutterne har valgt at forlænge vores hidtidige samarbejdsaftaler om Dankort og håndtering af betalinger med internationale kort. Med det fortsatte samarbejde er der skabt et solidt udgangspunkt for at tilbyde nye, innovative løsninger til glæde for BOKIS-institutternes kunder”, siger Bo Nilsson, Group CEO i Nets.
Kontakter
For yderligere information kontakt
Direktør i BOKIS og Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup, eller
Direktør i BOKIS og Landsdækkende Banker, Søren Nicolaisen
via kommunikationsdirektør i BOKIS, Lisbeth Nielsen, mobil +45 20 21 02 30
Nets: Pressechef Søren Winge, tlf. +45 29 48 26 46
Information om Nets Danmark A/S
Om BOKIS
BOKIS er Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Bankers fælles indkøbs- og udviklingsselskab på kort- og betalingsområdet. Selskabet omfatter Sydbank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank samt 53 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland. Til sammen repræsenterer pengeinstitutterne ca. 45 procent af det danske kortbetalingsmarked.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

