Bogudgivelse: Ekspeditioner ændrede vores syn på verden

På mange museers etnografiske afdelinger rundt i verden har der været en stående vittighed om, at man altid kunne finde en dansker i en given ekspedition eller kultur.

I 400 år har danskere indgået i utallige ekspeditioner Ekspeditionerne satte deres præg på den verden, de rejste til, men de har også formet Danmark.

I et stort anlagt trebindsværk om Danmarks ekspeditionshistorie samler 25 fagfolk nu for første gang dansk ekspeditionshistorie fra år 1600 og frem til i dag. Det er fortællinger om store bedrifter og tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser.

Et tandhjul i stort imperialistisk urværk

”Ekspeditionerne bliver vores måde at kompensere for vores nationale mindreværd og fattigdom på,” forklarer Jesper Kurt Nielsen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og redaktør på bind 2.

De store lande ser os ikke som konkurrenter og giver danskere lov til at rejse relativt frit rundt i deres nyvundne imperier for at indsamle viden. Det betyder, at danske ekspeditioner både geografisk og fagligt spænder meget bredt.

”Vi er et lille tandhjul i et stort imperialt urværk, men det har en stor geopolitisk betydning. Selvom vi er en småstat, kan vi deltage i ekspeditioner og publicere videnskabelige artikler på linje med store imperier som England, Frankrig, Holland og Spanien, og dermed fremstår vi som et ’rigtigt land’. Vi puster os op, så vi kan spise kirsebær med de store lande, selvom vi i den sammenhæng er som en mus, der forsøger at brøle som en løve,” siger Jesper Kurt Nielsen.

Ekspeditioner har ikke blot en stor videnskabelig betydning, men er også populære herhjemme og får stor betydning for vores identitet. Danske ekspeditionsdeltagere romantiseres, og deres rejseberetninger læses som spændingsromaner og af så mange, at flere kan leve af at skrive om deres oplevelser i udlandet.

”Vi er et lille land, som har tabt alle krige, og så kan man slås ude i verden mod ishavet og blive heroisk dér – i stedet for på skanse fire på Dybbølbanke. Så der er helt klart også et heroisk og nationalt element i det.”

Dødssøgere på flugt

Motiverne for dem, der rejser ud, er imidlertid vidt forskellige, forklarer Jesper Kurt Nielsen.

”Nogle er drevet af ambition og af videnskabelig indsigt, mens andre flygter fra dårlige livsomstændigheder, fra koner og svigermødre og fra dårlig økonomi. Og så er der dødssøgere, som ved at søge døden under en ekspedition ved, at de vil blive berømmet og husket af familien. Det gælder eksempelvis briten John Hanning Speke, der søger til Nilens kilder.”

Døden kommer også til dem, der ikke søger den, for ekspeditionerne er hårde og opslidende. Deltagerne er omgivet af sygdomme og farer og af kulturer og mennesker, de ikke forstår. Mange udvikler, hvad vi i dag vil kalde PTSD, og flere kæmper løbende med selvmordstanker, eksempelvis Ole Olufsen på vej ned ad Nigerfloden.

Danskere vender forandret hjem

Læser man fra bind 1 til 3, vil man se en kontinuerlig ændring af vores syn på omverdenen, på andre kulturer og racer, fortæller Jesper Kurt Nielsen. Ekspeditionsdeltagerne bliver i samtiden fremstillet som helte, men har komplicerede nuancer. De er mennesker på godt og ondt.

”Mange vil blive overrasket over, hvor nuanceret datidens ekspeditionsledere så på de kulturer og mennesker, de observerede. Jo, ekspeditionerne var hvide mænd, som beskuede verden og tog hjem igen, men de bibragte også en viden, som ændrede vores syn på verden og skabte byggestenene til den viden, vi har i dag,” siger Jesper Kurt Nielsen og påpeger, at mange ekspeditionsdeltagere agerede ud fra den hierarkiske opdeling og sociale klasser, der eksisterede i datidens Danmark.

”Når Olufsen taler til de lokale, gør han det som til tyende. Dromedarføreren i Sahara er på niveau med en kammertjener i København, mens tuareger-kongen er hans ligemand. Han agerer ikke altid baseret på race, men på sociale hierarkier.”

Olufsen er en af dem, som rejser forudindtaget ud, men vender forandret hjem, fordi han bliver klogere undervejs. Han er eksempelvis imponeret af tuareger-kvindernes selvstændighed og sammenligner en af dem med en dronning. Var hun gået gennem Pariseroperaen Foyer, havde alle vendt hovedet efter hende, skriver han.

”Han er imponeret af, hvordan tuareger kan leve frit i ørkenen og af ran, og han bliver ved med at skrive med flere af dem og sende julekort, efter han er vendt hjem. Det gør man ikke med folk, som man ser som mindreværdige,” siger Jesper Kurt Nielsen.

Lokale er del af historien

Ekspeditionsdeltagerne indser også hurtigt, hvordan de er fuldstændigt afhængige af de lokale. Hvis inuitkvinderne ikke vil ro bådene, sidder de fast, og hvis karavaneførere ikke finder brønde i Sahara, går ekspeditionen under. Mange af de historier er gået i glemmebogen, mener Jesper Kurt Nielsen.

”Vi er ikke bare taget ud og hjem, men har en fælles historie med de lokale, som deltog i ekspeditionerne,” siger han.

”Dansk ekspeditionshistorie er spændende og kompliceret. Selvom værket er på 1400 sider, har vi kun fortalt et lille hjørne af den. Vi er gået tilbage til de primære kilder, læst arkiverne på en ny måde og publiceret fotografier, der ikke har været set før, så værket har et element af grundforskning, som vi forhåbentlig kan bygge videre på.”

Udgivelsen

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Værket består af tre bind:

Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850
Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945
Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

Læs mere om bogudgivelsen på https://gad.dk/dansk-ekspeditionshistorie#