Bog, Bøf og Bif i Glumsø

”Bog, Bøf og Bif” er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek. Navnet på konceptet er ændret fra ”Bøf, Bog og Bif” til ”Bog, Bøf og Bif”. Det er ud fra tanken om, at bogen læses først, derefter spises der. Og så ser vi filmen i biografen.
Denne gang skal vi se filmen, ”Den, der lever stille”. I filmen har Frederikke Dahl Hansen (Leonora Christina) og Jens Albinus (faren) de bærende roller. Moren spilles af Sarah Boberg.
Stærk fortælling om at finde sig selv
Bogen, som er fra 2018, er en selvbiografisk erindringsroman. Det er Leonora Christina Skovs egen fortælling om hendes opvækst som enebarn i et parcelhus i Helsinge med et par forældre, som ikke kunne finde ud af at elske hende. Det er også historien om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. Det er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Bogen er såkaldt autofiktion.
En unik filmisk tilføjelse til læseoplevelsen
Filmen ”Den, der lever stille” er en filmatisering af Leonora Christina Skovs bestseller og omhandler forfatteren selv, da hun har taget afstand fra sine forældre efter en dysfunktionel opvækst. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi. Instruktør Puk Grasten har skrevet og instrueret filmen, som ifølge Leonora Christina Skov selv, er en unik filmisk tilføjelse til læseoplevelsen.
Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Glumsø Bibliotek fra mandag den 3. april.
Aftenens program:
Fra kl. 17.45-19.00 – Café Rejseladen
Menu: Glaseret skinke med flødekartofler og broccolisalat.
Ekstra: is (kan købes for 30 kr.)
Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio
Fra kl. 19.30-ca. 22.00
Oplæg om bogen bag filmen, ”Den, der lever stille” ved Glumsø Bibliotek
Vi ser filmen af samme navn og taler om den bagefter.
Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.
Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk
Tilmelding på: www.glumsoe-bio.dk, hvor der betales for både spisning og biograf. Der er et begrænset antal billetter til arrangementet!
Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Kvittering på sms eller mail skal vises både i Café Rejseladen og i Glumsø Bio.
Vil du høre mere om arrangementet, er du velkommen til at henvende dig til:
Glumsø Bibliotek: 55 88 40 30
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
Tid til julenoveller25.11.2025 12:36:21 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 12. december kl. 14-14.45 skruer vi op for julehyggen med en juleudgave af oplæsningsarrangementet Tid til noveller på Næstved Bibliotek.
Foredrag: Emotionelt ustabil personlighedsstruktur og relationer17.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad kan skabe stabilitet i hverdagen og i relationen til andre, når man har en emotionelt ustabil personlighedsstruktur? Det kan du blive klogere på i dette gratis foredrag, som Psykinfo – kompetencecenter for recovery afholder hos Næstved Bibliotek onsdag d. 3. december kl. 19:00-21:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
