Blodets direkte tryk på blodkarrene kan give åreforkalkning
Forhøjet blodtryk er en udbredt folkesygdom, som rammer cirka en tredjedel af alle voksne – det er samtidig også den største årsag til sygdom og død i verden. Sygdommen er ofte symptomfri, men over tid fører den til åreforkalkning, som kan give blodpropper i hjernen og hjertet.
Og selvom sygdommen både er alvorlig og hyppig, har vi – indtil nu - ikke vidst nok om, hvordan blodtrykket fører til karskade og åreforkalkning. I et studie der udgår fra AU og AUH, har et internationalt team af forskere, identificeret flere trin i denne proces. Forsøgene er lavet på grise, da de har et hjertekar-system, som ligner menneskers.
”Et af hovedfundene i studiet er, at blodtrykket kan gøre skade ved at trykke direkte på karvæggen uden involvering af signalstoffer, som bæres rundt i blodbanen,” forklarer førsteforfatter bag studiet, Rozh Al-Mashhadi, klinisk lektor og afdelingslæge ved AU og AUH.
Han tilføjer, at spørgsmålet om hvorvidt den skadelige virkning på karrene kan ske ved trykket i sig selv, eller om det kræver signalstoffer fra blodbanen, har optaget forskningsmiljøet i årtier.
Dårlig kolesterol hober sig op
Det er vigtigt at kende mekanismerne bag, hvordan forhøjet blodtryk skader karrene:
”Man har flere behandlingsformer mod forhøjet blodtryk, som sigter mod at nedbringe trykket til et normalt niveau. Det lykkes dog langt fra hos alle patienter. For at udvikle nye behandlingsformer, har vi brug for at vide mere om, hvordan karskaden opstår,” fortæller han.
Forskerne har identificeret det første og afgørende trin, som starter åreforkalkningen i karrene. Det viser sig, at forhøjet blodtryk medfører øget ophobning af den dårlige form for kolesterol – det såkaldte LDL kolesterol. Netop denne type kolesterol har stor betydning for udviklingen af åreforkalkning, fortæller Rozh Al-Mashhadi.
”Vi undersøgte karvæggen med en teknik, der kan måle mængden af alle proteiner på én gang. Her fandt vi, at det høje blodtryk ændrer strukturen af pulsårer på en måde, der nedsætter transporten af proteiner fra blodet gennem karvæggen. Ligesom i en si hvor hullerne er blevet for små, kan det forklare, hvorfor vi ser ophobning af kolesterol og dermed øget udvikling af åreforkalkning,” siger Rozh Al-Mashhadi.
Resultaterne, som er offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology, kan potentielt bruges til at udvikle nye behandlingsformer til mennesker, der lider af forhøjet blodtryk.
”Den nye viden åbner nu op for, at vi kan udvikle behandlingsformer, som er målrettet de ny‑opdagede sygdomsmekanismer. Forhøjet blodtryk og åreforkalkning udgør en stor sundhedsbyrde, så der står meget på spil,” siger Rozh Al-Mashhadi.
Bag om studiet
- Studietype: Translationel forskning
- Samarbejdspartnere: Professor Jacob Bentzon, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Professor Erling Falk, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Professor Jesús Vázquez, Spanish National Cardiovascular research Center, Madrid, Spanien
- Finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond, Hjerteforeningen, Lundbeckfonden
- Den videnskabelige artikel kan læses her
Kontakt
Afdelingslæge, klinisk lektor, phd. Rozh H. Al-Mashhadi
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Røntgen og Skanning.
rham@clin.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
Supercomputer og AI løfter dansk kræftbehandling – nyt projekt får 53 mio. kr.27.6.2025 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum