Bliver klimaet glemt i EU?

EU’s langsigtede budget skal sammen med genopretningspakken på 5.600 milliarder sparke gang i den kriseramte økonomi i Europa. EU-landene står over for et dybt tilbageslag for økonomien og en lurende økonomisk krise, så der er hårdt brug for pengene til at komme igennem coronakrisen. Men de mange nye penge udgør også en enestående chance for at få sat gang i den grønne omstilling, som EU-Kommissionen har lagt op til med sin Green Deal. 

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) sætter derfor fokus på de grønne ambitioner i Green Deal forud for den endelige vedtagelse af langtidsbudgettet i en forhandling mellem EU’s medlemslande og Europaparlamentet. Men også vedtagelse af genopretningspakken, der kræver opbakning fra både Europaparlamentet og fra samtlige nationale parlamenter, herunder Folketinget.

”Det er naturligvis glædeligt, at 30 procent af både budgettet og genopretningspakken er øremærket til grønne tiltag. Men det er på den anden side bekymrende, hvis de øvrige 70 procent af midlerne investeres i at sparke nyt liv i et samfund og en fossil produktionsform, der undergraver indsatsen. Det bør give anledning til en grundig diskussion i Folketinget af det samlede grønne aftryk,” udtaler chefanalytiker i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen.

Bog: Green Deal – varm luft eller ambitiøs klimapolitik?

DEO sætter i disse uger fokus på Green Deal på en række debatarrangementer i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling, Global Aktion, Dansk Industri, NOAH, Nyt Europa, Frie Bønder – Levende Land, Landbrug & Fødevarer og den grønne tænketank Concito. Debatterne tager afsæt i en bogudgivelse, der analyserer indholdet og perspektiverne i Green Deal: ”Green Deal – varm luft eller ambitiøs klimapolitik?” 

”Hvis vi forsømmer at tænke de langsigtede klimaudfordringer med i den økonomiske genopretning efter coronakrisen, så risikerer vi at komme til at betale for at få genetableret samfundet, som vi kender det, og derefter at skulle betale for at få det lavet om. Enhver kan se, at det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på,” udtaler bestyrelsesformand i Concito, Connie Hedegaard, i bogen.

I samme bog understreger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling: 

”Green Deal bør være EU’s vigtigste dagsorden, hvor unionen viser sig som global dagsordenssættende aktør og demonstrerer styrken i et samlet EU. På en god dag kan man glædes over mulighederne. På en dårlig, må man fortvivles over de forspildte chancer, den ubærlige træghed og den endeløse higen efter laveste fællesnævner.” 

Der venter altså en stor klimaopgave for EU og for medlemslandene i den nærmeste fremtid, og det opsummerer europapolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged helt tydeligt: 

”For Danmark - og alle andre, der ønsker en ambitiøs grøn omstilling - venter der en stor, politisk opgave. Danmark skal kæmpe for, at klimastrømliningen af EU’s mange lovgivningsområder bliver lige så ambitiøs som EU’s overordnede klimamål.”

De kommende uger dykker DEO også ned i de nye krav, som EU’s Green Deal lægger op til i forbindelse med en grøn omstilling af det europæiske landbrug. Sektoren bidrager nemlig med omkring en fjerdedel af EU’s samlede CO2-udledning, så hvad skal der til for, at landbruget bliver klimavenligt, og er klimatiltagene i Green Deal ambitiøse nok?