Bliv viet under sommerens fodbold-EM midt i København
14.2.2020 00:00:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Når fodboldfeberen for alvor rammer Danmark, tilbyder Københavns Kommune helt ekstraordinært gifteglade par muligheden for at give hinanden deres ’ja’ under åben himmel lørdag den 13. juni 2020.
”Det bliver en kæmpe folkefest for københavnere og gæster i alle aldre, når EM kommer til København til sommer. Sammen fejrer vi fodbolden og fællesskabet – og selvfølgelig skal vi også fejre kærligheden. Jeg glæder mig til at vie fodboldglade par fra både Danmark og udlandet på åbningsdagen, hvor fantastiske København viser sig fra sin bedste side,” siger overborgmester Frank Jensen (S).
Vielserne vil finde sted på Cirkelbroen, der med sine røde gelændere og udsigt ud over havnen og byen danner de smukke rammer for en romantisk og mindeværdig dag under åben himmel.
København vil summe af fodboldglæde, og efter vielsen vil de nygifte par have mulighed for at fejre kærligheden i rødt og hvidt. Den 13. juni er også dagen for Danmarks første hjemmekamp i Telia Parken, og fodboldfesten vil derfor præge hele byen.
”København har i lighed med de øvrige 11 EURO 2020-værtsbyer udpeget en bro som symbol på fodboldens evne til at bygge bro mellem mennesker på tværs af kulturer og andre forskelligheder. Cirkelbroen er vores bidrag til, UEFAs ”Building Bridges” tema. Vi er rigtig glade for, at der er mulighed for at blive viet på Cirkelbroen, som samtidig er en symbolsk markering af den brobygning, parrene står over for med deres ægteskab,” siger direktør for EURO 2020 København, Lene Kryger.
Du kan skrive dig op til denne vielse i det fri via: https://idocph.kk.dk/
Fakta
- Vie i det fri under EURO 2020 på Cirkelbroen vil finde sted den 13. juni 2020 klokken 12.00 til 16.00.
- Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil vie nogle af parrene
- Cirkelbroen er valgt af UEFA som det officielle logo for Københavns værtskab ved EM i fodbold i 2020. Hver af de 12 værtsbyer har sit eget logo. Det europæiske fodboldforbund UEFA har bestemt sig for broer som det gennemgående tema til logoerne, fordi det er det universelle symbol på forbindelse. Broer krydser barrierer, broer forbinder modsætninger og mennesker. Ligesom fodbold.
- EURO 2020 løber af stablen mellem den 12. juni til og med den 12. juli 2020, hvor København er en ud af 12 værtsbyer. 2020 markerer 60års jubilæet for Europamesterskaberne i fodbold. Udover at være vært for Danmarks kampe den 13. juni (mod Finland), den 18. juni (mod Belgien) og 22. juni (mod Rusland), danner Telia Parken også ramme for ottendedelsfinalen den 29. juni 2020.
- Det koster 950 DKK at blive viet i det fri.
Kontakter
Overborgmester Frank Jensen via kommunikationskonsulent Sandra Kronmann, tlf. 2491 4498
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

