Bliv presseakkrediteret til OL i Paris 2024
Skrivende journalister og (still)fotografer kan ansøge om at blive akkrediteret til OL i Paris 2024. Der er et begrænset antal akkrediteringer, og ansøgningsfrist er 1. februar 2023.

Med 564 dage til OL skyder Danmarks Idrætsforbund (DIF) OL-akkrediteringsprocessen i gang. OL afvikles i Paris fra den 26. juli til den 11. august.
DIF, der er olympisk komité i Danmark, har fået et begrænset antal presseakkrediteringer til den skrivende danske presse og (still)fotografer af den Internationale Olympiske Komité, IOC. Hvis du ønsker at dække de sportslige OL-konkurrencer on site, skal du derfor ansøge DIF om en eller flere akkrediteringer. Herefter vil DIF – i samråd med Danske Sportsjournalister (DS) – fordele akkrediteringerne med målet om, at OL kommer så bredt ud til danskerne som muligt med fokus på sporten. Det er kun via DIF, at du som skrivende journalist eller (still)fotograf kan blive OL-akkrediteret.
I DIF forventer vi, at der bliver rift om akkrediteringerne, og at vi desværre ikke kan opfylde alle ønsker. Hvis du er freelancer eller skriver for et mindre kendt medie, så bedes du derfor fortælle os, hvem du kommer til at arbejde for/afsætte historier til, samt hvordan du primært kommer til at dække OL.
Forskellige akkrediteringer
Til OL findes der forskellige presseakkrediteringer. Du bedes derfor notere, om du dækker OL som skrivende journalist eller som (still)fotograf, og så skal du notere, om du dækker én bestemt eller flere sportsgrene. Måske ønsker du fx udelukkende at dække sejlsportskonkurrencerne, som afvikles i Marseille, så har du mulighed for at søge om en specialakkreditering til dette i stedet for en akkreditering til alle alle idrætsgrene, som der er mere rift om. En akkreditering giver dig adgang til pressepladserne på venues, presserum, mixed zone, pressemøder, pressetransport mv.
Ingen lyd og levende billeder
Det er vigtigt at understrege, at OL-akkrediteringerne kun gælder til den skrivende presse og til (still)fotografer. Som udgangspunkt må ingen presseakkrediterede offentliggøre lyd og levende billeder fra akkrediterede OL-zoner ud over rettighedshaverne, som i Danmark er DR og TV 2 (+Discovery digitalt). Akkreditering for rettighedshaverne kører i et separat spor.
Du kan derfor fx ikke lave et interview med lyd og i levende billeder fra et pressemøde fra et olympisk område eller offentliggøre video fra tilskuerpladserne, mixed zone, medieområdet ved OL-byen mv.
Undersøg priser før du ansøger
Det er vigtigt at understrege, at du kun skal ansøge, hvis du er sikker på at tage af sted, når og hvis du bliver tildelt en akkreditering. Du bedes derfor allerede nu undersøge, hvad din transport og dit ophold cirka koster, så du ikke vender retur tre måneder før OL’s afvikling med en melding om, at du alligevel ikke skal bruge din akkreditering. Det er desværre sket tidligere, og det betyder, at akkrediteringen går tabt, og at en dansk ’pressekollega’ fra ventelisten ikke kommer afsted.
Vi risikerer samtidig, at IOC fremover skærer i antallet af danske akkrediteringer fremover, hvis der er ubrugte akkrediteringer.
Informationer om dig
I første omgang har vi brug for følgende informationer, for at du kan komme i betragtning til en akkreditering:
- Navn på medie/freelancer:
- Antal akkrediteringer - skrivende journalist og (still)fotograf:
- Én bestemt sportsgren eller alle:
- Mail og mobil:
- Til freelancere/mindre kendte medier: Hvem kommer du til at arbejde for/afsætte historier til + hvordan kommer du primært til at dække OL?
Deadline for ansøgning er 1. februar 2023 ved at skrive en mail med de rette informationer til OL-pressesansvarlig i DIF, Jakob Draminsky, jdr@dif.dk, 28893678.
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskySouschef / OL-presseansvarlig
Tlf:28893678jdr@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Jette Brostrup Jensen er Danmarks Sejeste Idrætslærer2.2.2023 12:24:22 CET | Pressemeddelelse
Jette Brostrup Jensen fra Vemmelev Skole i Slagelse Kommune blev i dag overrasket af alle skolens elever og lærere, hvor hun modtog titlen Danmarks Sejeste Idrætslærer 2022.
Efter fondsbevilling: Her er målene for ny, ambitiøs børne- og ungeindsats31.1.2023 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 85 mio. kr. iværksætter Danmarks Idrætsforbund nu en omfattende indsats, der skal styrke arbejdet med børn og unge i idrætsforeningerne. Ambitionerne er høje, og målene er derefter.
DIF modtager stor bevilling til ambitiøs børne- og ungeindsats31.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til en ambitiøs og omfattende indsats, der skal sætte nye standarder for fremtidens idræt for børn og unge.
Tillykke til hele håndbolddanmark29.1.2023 22:30:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og den danske håndboldkultur som helhed.
DM-ugen vender retur med ni nye sportsgrene26.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en uforglemmelig sportsoplevelse, når DM-ugen vender retur til Aalborg den 22.-25. juni. Over 2.500 atleter i flere end 35 sportsgrene skal dyste om 200 danske mesterskaber. Ni sportsgrene er med for første gang - heriblandt beachvolleyball, bueskydning og golf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum