Bliv klar til næste pulje af energitilskud med VS Automatic
Dette kan du søge tilskud til
I 2023 er tilskudspuljen opdelt i 2 kategorier. En energirenoveringspulje og en varmepumpepulje. Tal fra Energistyrelsen viser, at 69,4% af tilskudspuljen frem til 1. juli 2022 er brugt på skift til varmepumpe. 87,1% af de 69,4 procent er brugt på skift til luft til vand-varmepumper. De mest populære skift er fra enten naturgas eller oliefyr til luft til vand-varmepumpe.
For at du kan søge tilskud til en luft til vand-varmepumpe eller jordvarmeanlæg, skal din bolig ligge uden for et fjernvarmeområde eller et besluttet udlagt fjernvarmeområde. Boligens nuværende primære varmekilde skal enten være oliekedel, gasfyr, biokedel eller elvarme, og jordanlægget eller varmepumpen skal have en energimærkning på A++ eller A+++
Foruden konvertering til varmepumpe er det muligt at søge tilskud til isolering af vægge, tage og loft, samt udskiftning af facadevinduer, ovenlys og montering af forsatsramme.
Krav til ansøger og projekt
For at blive berettiget til et tilskud, skal du være:
- Privatperson
- Privat interessentskab
- Andelsbolig- eller ejerforening
- Forening,
- Selvejende institution samt virksomhed
Derudover skal du overholde visse kriterier, for at være berettiget et tilskud. Dit projekt må ikke være påbegyndt, før du søger om tilskud, og du må ikke selv være den udførende på projektet. Du må dog gerne selv indkøbe materialerne. Omkostningerne for projektet skal være over 5.000 kr. og må ikke tage over 2 år fra påbegyndelse til færdiggørelse. Er der krav til energimærkning, må dette højst være 2 år gammelt.
Ansøg nemt med disse 6 trin
- Du kan beregne din tilskudsmulighed via Energistyrelsens beregner.
- Hvis et energimærke er påkrævet, skal du kontakte et firma, som har energikonsulenter ansat til at udarbejde energimærkningsrapporter.
- Vær sikker på, at du har dine dokumentationer klar. Herunder:
- NemId/MitID
- dokumentation for ejerskab
- liste over forbedringer
- udfyldt ansøgererklæring - Nu er du klar til at søge tilskud. Det gør du på energistyrelsens hjemmeside via deres ansøgningsportal.
- Efter din ansøgning er afsendt, skal du vente med at påbegynde dit renoveringsprojekt. Du modtager besked via ansøgningsportalen samt notificeres via E-mail, når din ansøgning er behandlet. Servicemålet for ansøgningsvar er op til 6 måneder.
- Når du er tilskudsberettiget, skal du finde et firma, som kan udføre dit projekt. Drejer det sig om varmepumpe, skal du huske at vælge en autoriseret virksomhed.
Tilskudsordningen behandles efter først til mølle-princippet
I 2022 blev tilskudsordningen lukket efter blot én dag. Der blevet givet tilskud til ca. 20.500 heldige ansøgere, inden puljen var opbrugt.
D. 3. januar 2023 blev afkoblingsordningen åbnet. Den løb tør efter tre uger. Denne ordning gav borgere mulighed for at spare 8.000 kr., hvilket er det beløb, som det koster at afkoble sig gasnettet.
Du kan derfor ikke være sikker på at blive bevilliget et tilskud til varmepumpe eller energirenovering, da efterspørgslen historisk set har været større end tilskudspuljen.
Læs mere om energitilskud her
Vi har skrevet en omfattende guide med alt der er værd at vide om energitilskud. Vi opdaterer siden løbende med ny information. Hop ind på Energitilskud 2023 og bliv klogere.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om VS Automatic
Hos VS Automatic er vi stærke på alt fra klassiske private elinstallationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik og andre erhvervsprojekter.
- Vi beskæftiger i dag 100+ medarbejdere, fordelt på tre lokationer – Horsens, Østbirk og Hovedgård.
- Kvalitet, service og høj faglighed er vigtige nøgleord for os.
- Du kan altid stole på et veludført arbejdet, der virker – for vi smutter ikke før, at det hele spiller!
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
VS Automatic modtager for syvende gang i træk CSRpeople-mærket11.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne måned modtog VS Automatic A/S et anerkendende skulderklap fra HORSENS ALLIANCEN i form af CSRpeople-mærket 2025. Den horsensianske elinstallatør er en del af de 165 virksomheder, som i år har fået tildelt mærket – de har alle det til fælles, at de udviser særlig social ansvarlighed.
Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus
Det skal du vide om el, når du renoverer20.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært at renovere boligen, både blandt nye boligejere og hos de erfarne af slagsen. Og der er også mange fordele ved at et moderniseret hjem, der lever op til netop dine drømme. Her får du alt, du skal vide om el, når du renoverer eller bygger nyt.
VS Automatic byder håndværkerfradraget velkommen tilbage12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at sætte håndværkerfradraget, som blev afskaffet i 2022, tilbage på finansloven for 2025. Fradraget er en økonomisk håndsrækning til klimasikring og energirenovering, og hos VS Automatic i Horsens bliver det budt velkommen tilbage med glæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum