”Gør-det-selv” el og boligrenovering kan være livsfarligt
12.3.2026 06:00:00 CET | VS Automatic | Pressemeddelelse
Når boligen skal renoveres, er det kun ganske få el-opgaver, en privatperson selv må udføre. Resten kræver en autorisation, og konsekvenserne ved at ”gøre-det-selv” forkert kan være alvorlige.

Gør-det-s(el)v: Hvad er reglerne?
Hovedreglen er, at man som ikke-autoriseret kun må arbejde med den el der er synlig og tilgængelig. Man må desuden kun tilslutte elektriske apparater, som tilsluttes med en stikprop i en stikkontakt.
Som ikke-autoriseret er det lovligt at:
- Skifte en stikkontakt, hvis den passer til den eksisterende dåse i væggen.
- Montere en lampe i et eksisterende lampeudtag. Her er der ikke krav om tilslutning med en stikprop.
- Tilslutte et komfur, køleskab, ovn, emhætte, tørretumbler, opvaskemaskine og vaskemaskine. Disse skal alle tilsluttes med en stikprop. De to sidstnævnte skal desuden have en stopventil, så der kan lukkes for vandet, imens arbejdet udføres.
Forkert udført el-arbejde kan være livsfarligt
Hvis el-arbejdet i renoveringsprojektet bliver udført forkert eller ulovligt, kan det have fatale konsekvenser både for personerne, økonomien og boligen. Det kan være livsfarligt at håndtere el-opgaver forkert, og det anbefales derfor i langt de fleste tilfælde at få en autoriseret elektriker til at tage sig af det – husk, at en autoriseret IKKE må overtage arbejde, som en ikke-autoriseret har påbegyndt.
I værste fald kan der opstå brand, da der kan udvikle sig varme, hvis ledninger osv. ikke er tilsluttet korrekt. Der kan ligeledes opstå personskader, f.eks. hvis værktøj bliver håndteret forkert, eller hvis man får stød af arbejdet.
Der kan også ske skader på boligen, som vil blive anmærket i boligens elinstallationsrapport i forbindelse med et ejerskifte. Hvis arbejdet er udført ulovligt, er det ikke garanteret, at forsikringen vil dække disse skader. Skaderne skal i øvrigt udbedres inden eller i forbindelse med et hussalg, og det kan blive en dyr fornøjelse for sælger.
Helt lavpraktisk vil forkert udført arbejde forsinke hele processen, da det sandsynligvis kræver udbedring og dermed nye forsøg, og renoveringens budget kan muligvis ikke bære dette.
Læg en grundig plan INDEN renoveringen påbegyndes
Der bør lægges en plan for, hvad der skal renoveres, hvem der skal gøre det, hvordan det skal gøres og hvornår det skal gøres. Det er også en god idé at gøre sig nogle overvejelser om rumfordeling, fremtidsplaner og behov for belysning, både om vinteren og om sommeren.
Et renoveringsprojekt kan være mere eller mindre omfattende, men som udgangspunkt er det altid en god idé at inddrage en autoriseret elinstallatør i processen, lige fra planlægningen til udførelsen.
En undersøgelse fra NRGI viser, at hver 3. dansker, der renoverer boligen, gør det med ønsket om at spare penge i forbindelse med forbruget af el, vand og varme.
Hos VS Automatic står der altid elektrikere klar til at rådgive, levere og installere, ligegyldigt hvor stort eller småt projektet er.
Nøgleord
Kontakter
Camilla Søndergaard Andersen
csa@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Kom med inden for hos VS Automatic: En arbejdsplads med rummelighed og plads til læring19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos VS Automatic i Horsens er ét af nøgleordene (med)menneskelighed. Elinstallatøren sætter trivsel, faglighed og rummelighed på dagsordenen hver dag, og direktør Torben Steffensen er overbevist om, at denne tilgang skaber win-win-situationer for virksomheden og dens medarbejdere.
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum