Bliv en del af Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer
21.1.2021 08:00:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

KL og Landdistrikternes Fællesråd faciliterer i fællesskab netværket Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer, hvor kommunale landdistriktskoordinatorer kan dele viden og få inspiration til arbejdet med landdistriktsudvikling.
Kommuner med landdistrikter og mange landsbyer har i årevis arbejdet med landdistriktsudvikling, men de senere år er indsatsen blevet mere fokuseret omkring den koordinerende rolle og samskabelsen med organisationer, erhverv og ildsjæle, der bor, lever og driver virksomhed i landdistrikterne.
Årets første møde afholdes digitalt torsdag den 28. januar 2021 via Teams, og temaet for mødet er: Lokal udvikling i en coronatid. I flere kommuner kræver landdistriktsindsatsen en tæt dialog med borgergrupper fra lokalområdet, og derfor vil deltagerne på mødet blive kastet ud i en workshop om digital understøttet borgerinddragelse med Claus Leick, der blandt andet udvikler og afholder kurser i fx borgerinddragelse og kommunikation. Derudover vil Erhvervsministeriet også holde et oplæg om ministeriets aktuelle arbejde på landdistriktsområdet.
Det er stadig muligt at komme med til netværksmødet, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig netværket her. Prisen for tilmelding er pr. kommune og dækker tre årlige netværksmøder for de af kommunens medarbejdere, det måtte være interessant og relevant for.
Program den 28. januar 2021
Kl. 12.30 – 12.45: Velkommen til og kort nyt fra KL og Landdistrikternes Fællesråd
Kl. 12.45 – 13.15: Erhvervsministeriets aktuelle arbejde på landdistriktsområdet v/Carsten Joensen, kontorchef i Erhvervsministeriet (inkl. tid til dialog og spørgsmål)
Kl. 13.15 – 13.25: Kort pause
Kl. 13.25 – 15.25: Miniworkshop om digital understøttet borgerinddragelse v/Claus Leick
Kl. 15.25 – 15.30: Tak for denne gang v/LDF og KL
Fakta: Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer
Kommunernes netværk for landdistriktskoordinatorer henvender sig til kommunernes landdistriktskoordinatorer eller de centrale medarbejdere i forvaltningen, som varetager landdistriktsudviklingen.
Netværket mødes 3 gange årligt. Netværksmødet varer hele dagen og veksler mellem eksterne oplæg, oplæg fra netværkets medlemmer, workshopbaserede øvelser og tværgående drøftelser og sparring. Møderne afholdes under normale omstændigheder på skift hos netværkets medlemmer. Netværket skal give deltagerne adgang til at opbygge viden, nye kompetencer og netværk med kollegaer i andre kommuner såvel som hos andre relevante aktører, der arbejder med landdistriktsudvikling. Læs mere om netværket her.
Nøgleord
Kontakter
Emra Tresnjic, konsulent, tlf. +45 53 850 129, mail: eju@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum