Bliv domsmand – virtuelt eller i virkeligheden

Domstolsstyrelsen er nu klar med Danmarks bidrag til Europarådets ”European Day of Justice” den 25. oktober 2022, som er den europæiske mærkedag for ret og retfærdighed, hvor medlemslandene markerer retsvæsenet. Bidraget er Domsmandsspillet, som er et virtuelt spil om skyld og straf.

”Vi markerer dagen for at minde hinanden om, at retsstaten er helt grundlæggende vigtig for den enkeltes tryghed og følelse af retfærdighed”, siger udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, Merethe Eckhardt, og fortsætter:

”Vi bidrager med Domsmandsspillet, så alle kan prøve at være domsmand i en sag og afgøre tiltaltes skyld og tage stilling til straffen. I Danmark er det netop både juridiske dommere samt almindelige mennesker, der tilsammen har den alvorlige opgave at træffe afgørelser om skyld og straf i straffesager. Den unikke funktion i det danske retsvæsen er også noget, vi gerne vil vise vores europæiske partnere”.

I Domsmandsspillet er du som deltager indkaldt som domsmand i en straffesag i byretten. En domsmand er en almindelig borger, der sidder med i retssager og sammen med den juridiske dommer vurderer, om en tiltalt er skyldig eller ej. Domsmænd er også med til at beslutte straffen. Det gør de på befolkningens vegne for at sikre, at der er folkelig forankring, når der skal træffes beslutning om den mest alvorlige sanktion, vi har i Danmark; at tage friheden fra det enkelte menneske.

Som domsmand er det tanken, at man med åbent sind og en kritisk holdning til det, som præsenteres, er med til at afgøre sagen i retten. I spillet er en kvinde tiltalt for overtrædelse af databeskyttelsesloven, fordi hun har delt billeder af en person uden samtykke fra ham.

Find spillet på www.domsmandsspillet.dk.

Nye domsmænd og nævninge

Spillet giver et lille indblik i virket som domsmand. Og går du med tanker om at prøve at være nævning eller domsmand – også kaldet lægdommer – så er muligheden der snart. For rundt om i landets kommuner er de i gang med at finde lægdommere (se faktaboks nedenfor). Det kræver ikke en særlig viden eller erfaring. Det er netop meningen, at det er et bredt udsnit af befolkningen og ikke kun en juridisk dommer, der træffer afgørelser i de strafferetslige sager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren vil kræve fængselsstraf. De seneste undersøgelser viser, at blandt andre unge og ufaglærte er underrepræsenterede.

”Unge skal ikke nødvendigvis dømmes af andre unge. Men det er vigtigt for retssystemet og accepten af retssystemet, at alle danskere, og herunder de unge, er repræsentativt til stede i domsmandskorpset ”, siger udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, Merethe Eckhardt, og fortsætter:

”At være lægdommer er en grundpille i det danske retssystem. Lægdommerne er med til at tage ansvar for vurderingen af skyld og strafudmåling. Det er den aktive deltagelse, der er med til at sikre tilliden til systemet og præge de domme, der bliver afsagt. Det vil bidrage til at fastholde den høje tillid, der er i befolkningen til domstolene”.  

Der er visse krav, som man skal leve op til for at kunne blive domsmand eller nævning. Man kan for eksempel ikke blive lægdommer, hvis man er advokat eller fængselsbetjent, og det kræver blandt andet, at man er dansk statsborger og at man har en ren straffeattest.

Du kan læse mere om at være domsmand eller nævning på www.domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer

 

FAKTA om Den europæiske dag for ret og retfærdighed

• Hvert år i den sidste uge af oktober markeres den europæiske dag for ret og retfærdighed.
• Formålet er at bringe emner om ret og retfærdighed tættere på borgerne, og øge kendskabet til aspekter, der handler om retsstaten.
• Europarådet har siden 2003 fejret ”European Day of Justice” og Europarådets medlemmer markerer dagen med forskellige initiativer om ret og retfærdighed.
• Læs mere om Europarådets European Day of Justice på rådets hjemmeside.

FAKTA om at blive lægdommer

• Det er Grundlisteudvalget i kommunerne, der er ansvarligt for processen, og den kan variere fra kommune til kommune.
• Man kan i visse kommuner give sin interesse tilkende i den kommune, hvor man bor.
• Herefter kan man eventuelt optages på en såkaldt grundliste, og herfra bliver der trukket lod blandt ansøgerne.
• Lægdommere udtages for en periode på 4 år fra 1. januar 2024 til 31. december 2027.
• Det er helt almindelige borgere, som kan ansøge om at blive lægdommer, som er fællesbetegnelsen for domsmænd og nævninge.