Blå Kors udgiver årets julemærker: Vi skal huske på de børn og unge, der har det svært
20.11.2020 08:33:44 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Julen er hjerternes og ikke mindst børnenes fest.
Det er derfor igen i år tegninger fra børn, der kommer fra familier med forskellige udfordringer, som er motiverne på Blå Kors' julemærker.
Den sociale hjælpeorganisation udgiver julemærkerne med et budskab om at sprede juleglæde og tænke på de børn og unge i Danmark, der har brug for hjælp og støtte.
"Vi skal huske på de børn, der har det svært. Også her i julen. I Danmark vokser 122.000 børn vokser op i hjem med en mor eller far, der drikker. Mange oplever også vold i hjemmet og er ensomme. De skal blive set og hørt," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Årets julemærker er tegnet af børn fra Blå Kors' familienetværk i Aalborg, Vejle og Nykøbing Falster. Familienetværkene drives i partnerskab med lokale kirker og er sociale fællesskaber for familier, som har brug for et pusterum i hverdagen.
Fællesskab for børn og deres familier
Et af de tre julemærkemotiver er tegnet af 11-årige Jennifer Engler. Hun kommer hver mandag sammen med sin mor i Familienetværket Nykøbing Falster og har gjort det i 3,5 år.
”Mandag er den bedste dag, fordi vi skal i Familienetværket, og så har jeg verdens bedste timer i skolen. Dansk og håndværk og design. Og også lidt matematik. Det er en god dag!” siger Jennifer Engler.
For Jennifers mor Stephanie Engler har netværket også stor betydning. Hun har kæmpet med følgerne efter et turbulent forhold og er glad for at have fundet et fællesskab og frirum.
”Når man har været langt nede, er det vigtigt, at der er nogle mennesker, der samler en op. Det vil dem, som kommer her i Familienetværket. Vi hjælper altid hinanden. Det er så givende. Det er nogle mennesker, man vil gå gennem ild og vand for," siger Jennifers mor Stephanie Engler.
Blå Kors' julemærker bliver udgivet i Kristeligt Dagblad, organisationens eget blad og kan bestilles på blaakors.dk/julemaerker.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder




Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

