Blå Kors og Tønder Kommune indgår aftale om værested

Blå Kors og Tønder Kommune har indgået en aftale om, at Blå Kors overtager driften af værestedet Svalen for sindslidende og psykisk sårbare mennesker, som Tønder Kommune har drevet siden 2018.
"Blå Kors har mange års erfaring med at drive væresteder, derfor er vi både glade og trygge ved at overlade driften til dem og indlede et godt samarbejde om opgaven. Svalen er et godt sted, som vi er glade for, at vi nu har sikret for fremtiden også," siger Sven Rode, der er chef for socialområdet i Tønder Kommune.
Værestedet fortsætter på mange måder uændret, men visse ændringer vil der dog komme, siger Robert Refslund-Nørgaard, der bliver ny leder af værestedet, og som også er leder af Blå Kors' værested i Aabenraa.
"Svalen er et rigtig godt værested med engagerede medarbejdere og medlevende brugere, der har et rigtig godt og åbent fællesskab. Vi vil bygge videre på det, der allerede er, og så lade nye planer komme til i fællesskab," siger Robert Refslund-Nørgaard.
Nyt navn, samme fokus
Nogle markante ændringer vil der dog være over den kommende tid. Værestedet udvider fokusområdet, så der fremover, udover sindslidende og psykisk sårbare, også vil være åbent for socialt udsatte i en bred forstand, som fx ensomme og mennesker med misbrug.
Og så ændrer værestedet navn til Den Blå Svale.
"På trods af nyt navn vil Den Blå Svale fortsat være et fristed, hvor man kan være sig selv - sammen med andre. Vi lægger utrolig stor vægt på fællesskab, og at man også er velkommen, selvom man måske har en dårlig dag," siger Robert Refslund-Nørgaard.
Værestedet vil fortsat være til voksne over 18 år og vil fortsat være et værested uden alkohol eller rusmidler.
Plads til personlige samtaler
På Den Blå Svale er der både frivillige medarbejdere og faguddannet personale, og det vil blandt meget andet være muligt at få en fortrolig samtale.
"Vi er meget opmærksomme på at give plads til samtaler både om livets mindre udfordringer og glæder og om de store eksistentielle spørgsmål," siger Robert Refslund-Nørgaard.
Den Blå Svale har til huse på Ludvig Andresensvej 6 og fortsætter med samme åbningstider som hidtil; fredag kl. 17.00-20.00 og søndag kl. 14.00-17.00.
Kontakter
Sven Rode, chef for socialområdet i Tønder Kommune, 20 18 20 27
Robert Refslund-Nørgaard, leder af Den Blå Svale, 24 82 06 53
Kresten Kragh-Schmidt, vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark, 29 68 96 68
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Fællesskab og overraskelser: Påsken markeres på værested i Skive15.4.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
For værestedet Den Blå Viol i Skive er det vigtigt at markere højtiderne sammen med stedets brugere. Derfor er der arrangeret påskehygge onsdag og uddeling af overskudsmad torsdag.
Behandlingscenter tilbyder nu udekørende alkoholbehandling: "Når borgerne ikke kan komme til os, kommer vi til dem"15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup udvider nu sit behandlingstilbud med udekørende alkoholbehandling. Et tilbud målrettet borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at møde op til ordinær behandling.
Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.
Karrysild, rugbrød og rejer: Overskudsmad fra Lidl glæder udsatte familier i påsken10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle har råd til mad til påsken. Derfor går Blå Kors Danmark og Lidl endnu en gang sammen om at uddele overskudsmad fra kædens butikker til økonomisk udsatte familier og brugere af botilbud og væresteder onsdag den 16. april.
Frivillig har unik tatovering: "Ferielejrene vil altid være en del af mig"1.4.2025 09:40:59 CEST | Pressemeddelelse
For 18. år i træk bruger Helle Kærvang Lindved fra Aarhus en uge af sin sommerferie som frivillig på Blå Kors Ferielejre. Som et helt særligt minde bærer hun en tatovering på sin underarm, der vokser med en prik for hver lejr, hun er med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum