Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.

Kan en kjole eller en porcelænsvase gøre en forskel? Ja, hvis man køber den i en genbrugsbutik.
Lørdag den 26. april inviterer Blå Kors' genbrugsbutikker over hele landet til Blå Lørdag – en dag fyldt med gode tilbud, hygge og et vigtigt budskab: Når du handler genbrug, støtter du udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
I genbrugsbutikkerne kan kunderne fra kl. 10 til 14 shoppe genbrug med 25 procent rabat og deltage i en sjov gættekonkurrence.
Blå Lørdag er blevet en populær forårstradition med stor opbakning fra kunderne. I år håber Blå Kors på endnu en succes og glæder sig til at byde velkommen i butikkerne.
"Vi glæder os helt enormt til at fejre Blå Lørdag igen i år. Det er en dag, hvor man kan gøre et ekstra godt køb, samtidig med at man støtter en god sag," siger Anders Christensen, chef for Blå Kors Genbrug, og fortsætter:
"Vi oplever, at kunderne tager fantastisk godt imod Blå Lørdag. Det er en god anledning til at finde lidt nyt tøj til forårs- og sommergarderoben," siger Anders Christensen.
Han understreger, at dagen også er en hyldest til de mange frivillige, der driver butikkerne:
"Blå Lørdag er vores måde at sige tak på – både til vores kunder og de frivillige, der hver dag gør en kæmpe indsats. Vi håber, at mange kigger forbi og er med til at gøre en forskel."
Alt overskud fra Blå Kors' genbrugsbutikker går til at hjælpe børn, unge og voksne i udsatte livspositioner som for eksempel børn, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug, hjemløse eller udsatte familier.
Nøgleord
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Over 5.000 ansøgninger om julehjælp det første døgn22.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det strømmer ind med ansøgninger fra familier, der søger julehjælp, lyder det fra den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark.
Behovet for julehjælp vokser: Blå Kors forventer mange ansøgere21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år søgte over 21.000 børnefamilier julehjælp hos Blå Kors Danmark, hvilket var det højeste antal nogensinde. De stigende fødevarepriser presser fortsat mange børnefamilier.
Nyt ungetilbud indvies i Aarhus20.10.2025 09:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Gratis fællesskab for unge åbner i Klostergade den 27. oktober.
Den Blå Oase inviterer til valgdebat20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale politikere mødes til debat om socialpolitik og psykiatri den 30. oktober på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa.
Blå Kors Genbrug i Rødovre fejrer 5 år med 25 procent på alt i butikken6.10.2025 09:18:39 CEST | Pressemeddelelse
I fem år har de lokale i Rødovre kunne gøre et godt køb i Blå Kors’ genbrugsbutik på Islev Torv. Det markerer butikken med 25 procent rabat på alle varer lørdag den 11. oktober kl. 10-14.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum