Blå Kors genåbner ni genbrugsbutikker i Nordjylland
16.11.2020 18:56:34 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Fra mandag den 16. november slår Blå Kors igen dørene op til sine genbrugsbutikker i de syv nordjyske kommuner, hvor der er lokale coronarestriktioner.
Der er tale om i alt ni butikker i Skagen, Frederikshavn, Bindslev, Hjørring, Sæby, Aabybro, Aalestrup og Thisted.
Genåbningen af butikkerne sker efter, at myndighederne nu har lempet på en række restriktioner, som blandt andet betyder større bevægelighed i de syv kommuner.
"Vi glæder os over, at vi igen kan åbne vores butikker. Der er stor efterspørgsel på genbrugsvarer, og vi gør alt for, at det er en god og tryg oplevelse for kunderne at handle i vores butikker," siger Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.
Blå Kors lukkede de ni butikker ned den 7. november og sendte dermed de frivillige medarbejdere hjem.
"Vores frivillige er rigtig glade for, at de igen kan gøre en forskel. Vi håber også, at kunderne vender tilbage og vil være med til at støtte et godt formål," siger Anders Christensen.
Overskuddet fra Blå Kors' genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

