Blå Kors fastholder og sænker prisen på mad på væresteder og varmestuer
21.9.2022 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Lige nu buldrer priserne derudaf på de fleste dagligvarer, ligesom energipriserne også er på himmelflugt.
På Blå Kors Danmarks væresteder og varmestuer kan hjemløse, ensomme og mennesker, der af andre grunde lever på kanten af samfundet, få hjælp, varme, omsorg og ikke mindst købe et billigt måltid mad og i nogle tilfælde også få et gratis måltid mad.
Lige nu er de stigende priser med til at forværre en i forvejen presset situation for mange mennesker. Derfor har man i Blå Kors besluttet, at priserne på den mad, man kan købe på væresteder og varmestuer, ikke bliver hævet. Enkelte steder er prisen ligefrem blevet sænket.
"Det er vigtigt for os, at de mennesker, vi hjælper, fortsat har råd til at betale for maden på vores væresteder og varmestuer - særligt nu, hvor prisen på stort set alle andre varer stiger," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Og det er en rigtig god idé, mener Poul Jensen, der er leder af Blå Kors' værested i Aarhus. Ifølge ham bliver den kommende tid hård for mange af de mennesker, der normalt benytter værestedet.
"Vi arbejder med mennesker, der i forvejen lever på det yderste, og som ikke har råd til meget, så det er helt indlysende, at de mange prisstigninger kommer til at ramme dem ekstra hårdt. Vinteren kommer til at blive hård for mange," siger Poul Jensen.
Og selvom man på værestederne, lige som alle andre, oplever stigende udgifter, mener Poul Jensen, det er en god idé at fastfryse priserne.
"Blå Kors er sat i verden for at hjælpe dem, der ikke har det så nemt, så selvfølgelig skal priserne ikke stige lige nu," siger Poul Jensen og sender samtidig en venlig opfordring videre, der ikke kun gælder i Blå Kors, men alle:
"Vi bliver ikke fattigere af at give. Måske kan krisen også lære os lidt om det og om at se vores naboer og begynde at invitere dem over, hvis de fx har brug for et måltid mad eller lidt varme."
Nogle væresteder har modtaget donationer, der har gjort det muligt, at sænke priserne eller tilbyde gratis måltider. Enkelte væresteder har altid haft gratis madtilbud. Disse tilbud fastholdes også.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


