Bispebjergs Helende Haver vinder publikumsprisen ved Københavns Kommunes bygningspræmiering 2023

Vinderen er fundet: Bispebjergs Helende Haver vinder publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering. Det er netop offentliggjort ved præmieringsarrangementet i Dansk Arkitektur Center (DAC).
Bispebjergs Helende Haver blev oprindeligt anlagt i 1913 af havearkitekt Edward Glæsel med formålet at fremme helingen for patienterne på Bispebjerg Hospital.
Erik Brandt Dam Arkitekter, Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter og MOE Ingeniører har stået for renoveringen af haverne, og resultatet har nu vundet københavnernes gunst i form af publikumsprisen.
Projektet er også blandt de præmierede projekter i selve bygningspræmieringen.
”Jeg tror, der er noget godt at sige om alle årets nominerede projekter. Men jeg kan godt forstå, at prisen er gået til De Helende Haver, som også var blandt mine favoritter. Her findes en have, som kan bruges af alle, og som har en funktion af at være helende. Alle har godt af at komme ud og få noget frisk luft, uanset om man er patient eller besøgende. Det er dejligt, at der i Bispebjerg er et område, der er godt for sjælen,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
I alt blev 3.156 stemmer afgivet til publikumsprisen.
Publikumsprisen bestemmes helt og holdent af de stemmer, der har været afgivet på Københavns Kommunes hjemmeside. Prisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor Axel Towers løb med sejren.
Forinden afsløringen af publikumsprisen præsenterede kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard de øvrige præmierede projekter.
Bedømmelsesudvalget har besluttet at præmiere fire af årets otte nominerede byggerier: Spejderhus Brønshøj, Kampsportens Hus, Hermodsgade Ungdomsboliger samt Bispebjerg Helende Haver.
Fakta
- Tidligere vindere af publikumsprisen:
o 2018: Axel Towers
o 2019: Amaryllis Hus
o 2020: Hotel Ottilia
o 2021: Nørrebro Bibliotek
o 2022: Ny Østergade 30
- De otte nominerede byggerier ved årets bygningspræmiering var Spejderhus Brønshøj, Kampsportens Hus, Hermodsgade Ungdomsboliger, Bispebjerg Helende Haver, KB 32 Kammeradvokaten, Pasteurs Tårn, Fremtidens gårdhaver ved Tomsgårdsvej samt NH Collection Copenhagen (Ørkenfortet).
Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
Kontakter
Pressekontakt
33 66 23 45 (modtager ikke SMS)
Billeder
Links
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Københavnske natteværter skaber tryghed i byen2.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny evaluering af Natteværternes indsats i nattelivet viser, at deres arbejde og koordinering skaber en positiv effekt på borgernes tryghed.
Politisk enighed om ikke at lukke en række biblioteker og kulturhuse30.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om høringsprocessen ikke er afsluttet, har Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg allerede nu valgt ikke at gå videre med forslag om lukning af to københavnske biblioteker på Amager samt to kulturhuse i byen. Det sker for at skabe tryghed om stederne.
Borgmester vil have københavnere og turister til at bruge byen mere i vintermånederne25.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinteren i København er meget mere end mørke og kulde. Det vil kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) nu have sat fokus på med en ny vinterfestival, der skal indeholde vinteraktiviteter for både lokale og turister. Et flertal på rådhuset har afsat 250.000 kroner til at afdække muligheden.
Orienteringsløb i Valby og ungdomsbowling i Bellahøj: Skole OL inspirerer til nye idrætstilbud24.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skole OL er vendt tilbage til København, og det har skabt interesse for nye lokale initiativer inden for nicheidrætten. I Valby har en helt ny orienteringsklub set dagens lys, og i Grøndal Multicenter i Bellahøj er flere bowlingklubber gået sammen om en ny ungdomsforening.
Hvilket nybyggeri fortjener københavnernes hyldest? Stem på din favorit nu22.4.2025 11:45:47 CEST | Pressemeddelelse
En metroline, en kontorbygning, en park og et dansecenter er alle med i konkurrencen om Publikumsprisen, når Københavns Kommune præmierer årets nybyggerier. Du kan være med til at bestemme, hvilket nybyggeri, der giver mest værdi til København – afstemningen er skudt i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum