Biograf inviterer til Disneys Encanto med ukrainsk tale

Kulturium Biograf inviterer ukrainske familier til en særvisning af Disneys populære animationsfilm ’Encanto’. Filmen vises med ukrainsk tale, og det er gratis at deltage. Alle børn får desuden popcorn til filmen.
Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Kulturium Biograf og The Walt Disney Company Nordic.
Kulturium Biograf vil meget gerne have hjælp til at sprede budskabet om visningen af ’Encanto’. Så har du ukrainske familier i dit netværk, må du meget gerne give informationen videre.
Billetter:
Billetter kan bookes på Kulturium Biografs hjemmeside, ishojbio.dk. Man kan også hente sine gratis billetter i biografen; Kulturium Biograf, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj.
Om filmen:
Disneys Encanto er beretningen om en helt usædvanlig slægt: familien Madrigal, som bor godt gemt væk i Colombias bjerge i et magisk hus, i en pulserende by, på et fabelagtigt, fortryllet sted ved navn Encanto.
Encantos magi har skænket hvert af familiens børn et enestående talent, spændende fra superkræfter til helbredende evner - dvs alle børnene undtaget ét: Mirabel.
Men da hun opdager, at den magi, der omslutter Encanto er truet, konkluderer Mirabel, at hun, det eneste almindelige medlem af familien Madrigal, måske er sin usædvanlige families eneste håb.
Filmen indeholder helt nye sange af Emmy-, Grammy- og Tony Award-vinderen Lin-Manuel Miranda (“Hamilton,” “Vaiana”) og er instrueret af Byron Howard (“Zootopia,” “To på flugt”) og Jared Bush (med-instruktør “Zootopia”), med-instrueret af Charise Castro Smith (forfatter på “The Death of Eva Sofia Valdez”) og produceret af Clark Spencer og Yvett Merino.
Kontakter
Line Nørregård Larsen, filmbooker i Kulturium Biograf: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

