Bio Bountyland ligger for vores fødder
Til Dansk Bioøkonomi Konference den 2. november kan du både møde dem, der arbejder med at skabe rammerne for en bæredygtig udvikling, dem der arbejder bæredygtigt i deres virksomhed eller arbejder på at gøre det, iværksættere, der er i gang med at udvikle helt nye produkter og investorer, der er på udkig efter investeringsmuligheder. Få den nyeste viden, indsigter og netværkskontakter fra jord til hylde i cirkulær bioøkonomi.
”I forhold til den grønne omstilling har Danmark, og i særdeleshed Lolland-Falster virkelig meget at bidrage med, og vi vil gerne udvikle en grøn styrkeposition. Vi har god plads til vedvarende energi og masser af biomasse vi kan blive endnu bedre til at udnytte. Ja, vi er faktisk et Bio Bountyland! Men den grønne omstilling kræver at alle gode kræfter og gode hjerner samles, og det er netop det vi gør med konferencen, hvor du kan møde alle dem der bidrager til omstillingen” siger borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen.
For at udnytte jordens ressourcer bedst muligt er det altafgørende, at vi ved hvordan man gør og hvordan man udnytter biomassen bedst muligt. Én af de virksomheder, der er i fuld gang med at udnytte den restbiomasse, der opstår i deres produktion, er den 150 år gamle virksomhed Nordic Sugar, som deltager på konferencen.
”Hvis vi skal nå i mål med at udnytte og værdiskabe optimalt med dansk biomasse, kræver det en stor indsats. Der er bl.a. brug foret skalérbart produktionsanlæg, som meget firkantet sagt kan skille en plante eller andet biologisk materiale ad, så man kan udvinde proteiner, fibre eller andre funktionelle ingredienser produkter. Og måske også helt andre og endnu uudforskede muligheder” siger John Jensen, Head of New Opportunities, Nordic Sugar.
Netop de uudforskede muligheder er noget man kan høre mere om på konferencen. På eftermiddagens spor 1 ”Fra idé til forretning” er der oplæg fra blandt andet Biosolutions Zealand, hvor virksomheder kan afprøve, udvikle og gennemføre produktion af nye fødevareingredienser og andre produkter i et stort industrianlæg, inden de overfører produktionen til den virkelige verden og gør det til en forretning.
På eftermiddagens spor 2 handler det om biobaseret byggeri, og debat om hvor muligheden for at dyrke nye forretningsmuligheder, der samtidig hjælper landbrugets CO2-regnskab. Konferencens 3. spor handler om de store potentialer i dyrkning og anvendelse af svampe både som sunde fødevarer, til materialer og byggeri.
Du kan se hele programmet og tilmelde dig her.
FAKTA
Tidspunkt:onsdag den 2. november, kl. 8:30 - 16
Hvem deltager? Alle led i værdikæderne er velkomne: Jordbrugere, virksomheder, iværksættere, forskere, investorer, interesseorganisationer, myndigheder og alle andre interesserede inviteres til konferencen, hvor vi har fokus på at skabe konkrete resultater.
Hvem arrangerer? Food & Bio Cluster Denmark, Roskilde Universitet, Center for Cirkulær Bioøkonomi/AU, Teknologisk Institut, IDA, Agrovi, VKST, Lolland Kommune, Business Lolland-Falster, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund og Guldborgsund Kommune.
Hvor skal jeg tilmelde mig? Du kan læse mere og tilmelde dig lige her, og senest 19. oktober.
Kontakter
Programkoordinator Mette Jørgensen, tlf.: 2518 1833
Simon HansenBorgmester
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkRikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nu går børnene til stemmeurnerne27.10.2025 14:43:23 CET | Pressemeddelelse
Bibliotekerne i Guldborgsund inviterer alle børn og deres familier til at opleve demokratiet på nært hold, når dørene åbnes for årets Børnevalg mandag den 27. oktober.
Rekordaktivitet i lokalplanarbejdet24.10.2025 06:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune oplever et byggeboom, der giver rekordhøj aktivitet i lokalplanlægningen. Aldrig før har der været så mange lokalplaner i gang på én gang. 17 projekter arbejdes der allerede på, imens fem yderligere nu sættes i gang.
Fra vision til handling: 27 mio. kr. skaber konkret udvikling23.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 27 mio. kr. har de seneste år været med til at skabe nye aktiviteter, anlæg og fællesskaber. Særligt har landdistrikterne været i fokus.
Fremgang i salg af kommunale byggegrunde22.10.2025 19:47:32 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommunes målrettede indsats for at sælge kommunale byggegrunde og ejendomme har givet tydelige resultater, og den positive udvikling skaber øget aktivitet og liv i lokalsamfundene rundt om i kommunen.
Børn og Skoleudvalget vil styrke samarbejdet i dagtilbud og skoler mellem forældre og fagfolk21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem forældre, pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Børn og Skoleudvalget sætter nu gang i et forløb, hvor forældre, pædagoger og lærere sammen skal finde frem til en slags guide for det gode samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
