Bilstrup Karosseri digitaliserer og er på forkant med ny lov
Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland har Bilstrup Karosseri fået tilskud fra SMV:Digital til at opdatere regnskabssystemet og gå fra papir til digitale løsninger.
Ordrebogen er fyldt til bristepunktet. Det er ikke muligt at klemme mere arbejde ind foreløbig hos Bilstrup Karosseri i Viborg, hvor de 18 medarbejdere bygger lastbiler op efter kundernes ønsker. Bl.a. de mange kranbiler fra Stark, der suser rundt i landet.
Siden Brian Astrup Jensen overtog virksomheden for knap et år siden, er antallet af medarbejdere vokset. Og ligesom mange andre virksomhedsejere leder den nye ejer med lys og lygte efter arbejdskraft. Endnu en medarbejder er på vej, men der er brug for flere.
Og når opgaverne står i kø, er det særligt vigtigt at effektivisere arbejdsgangene, og det er Brian Astrup Jensen i fuld gang med.
”Virksomheden har et godt navn og er kendt for rigtig godt håndværk, men trænger lidt til modernisering især på det administrative. Derfor vidste jeg, at jeg gerne vil udvikle den, og så Erhvervshus Midtjylland som en god mulighed for at søge hjælp og evt. penge fra puljer”, siger Brian Astrup Jensen.
Ny lov om digital bogføring på vej
I løbet af 2024 skal alle virksomheder bogføre digitalt. Det er en af konsekvenserne af ny lov om bogføring, der pålægger virksomheder i Danmark at bogføre digitalt.
Ændringerne i bogføringsloven betyder bl.a. at bilag skal opbevares i digital form, og at der løbende skal tages sikkerhedskopi ligesom de digitale bogføringssystemer skal leve op til nogle krav, som gør det muligt at automatisere bogføringsprocesser og dermed skabe større sikkerhed for korrekt bogføring.
Erhvervshus Midtjylland vejleder derfor også virksomheder til at få startet op på processen nu, så ens virksomhed lever op til kravene inden vi når 2024.
Hjælp til at få analyseret, hvad Bilstrup Karosseri har brug for
Brian Astrup Jensen ejer et par andre virksomheder, og derfra kendte han Erhvervshus Midtjylland, der kom på besøg sammen med Business Viborg. Her gav Brian dem en rundvisning på fabrikken og et indblik i hans ambitioner. Og efter vejledning fra virksomhedskonsulent Leo Ravn-Nielsen har Brian Astrup Jensen søgt puljen SMV:Digital og fået tilskud til at digitalisere Bilstrup Karosseri.
”Jeg fortalte Leo, hvad jeg gerne vil med virksomheden. Han var rigtig god til at byde ind med de muligheder, erhvervshuset har for at hjælpe og foreslog at søge SMV:Digital, og han har også hjulpet mig i ansøgningsprocessen”, understreger Brian Astrup Jensen.
Regnskabssystemet trænger til en opdatering, og han vil også gerne have et digitalt timeregistreringssystem fremfor et på papir.
”Jeg har fået hjælp til at få analyseret, hvad vi har brug for, ligesom den ekstern rådgiver er kommet med forslag til hvilket it-system, jeg skal vælge. Og det er vigtigt, at jeg vælger det helt rigtige til os, så hjælpen udefra giver god mening til denne proces”, påpeger Brian Astrup Jensen.
Han satser på at blive ved med at trække på Erhvervshus Midtjylland.
”De er meget løsningsorienterede, og de kan tilbyde mig mere i takt med, at Bilstrup Karosseri udvikler sig. Erhvervshuset har overblikket, og Leo føles som en kontaktperson, der hjælper mig med at sortere, hvad der er relevant for mig”, understreger Brian Astrup Jensen.
Det er afgørende for ham, for midt i travlheden kniber det med at få fulgt op på den slags.
”Der går let drift i den, hvor jeg har snuden i plovsporet. Men heldigvis ringer de fra erhvervshuset og trækker mig lidt væk fra sporet og får mig til at kigge op, og det er rigtig godt”, siger han.
Få sparring lokalt i Viborg
I Viborg Kommune arbejder Leo Ravn-Nielsen, der er virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland, ud fra Business Viborgs kontor og har et godt og tæt samarbejde med Business Viborgs konsulenter om at hjælpe de lokale virksomheder med f.eks. digitalisering, grøn omstilling, eksport mv. - herunder mulighederne for eksempelvis medfinansiering til udviklingsprojekter. Leo kan desuden trække på 35 konsulent kollegaer, hvis der er særlige muligheder og udfordringer hos de lokale virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland stiller skarpt på 7 forretningskritiske symptomer, du som virksomhedsejer skal holde øje med i en krisetid20.1.2023 08:11:52 CET | Pressemeddelelse
...og hvad du skal gøre, hvis du spotter dem. For mens du læser det her, så er der flere virksomheder, der er på vej til skifteretten for at blive erklæret konkurs.
Erhvervshus Midtjylland hjælper lokale virksomheder med at se muligheder i at lave forretning i kølvandet på havvindmøllepark4.1.2023 11:06:58 CET | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjyllands virksomhedskonsulent, Ole Overgaard, er hyret ind til at hjælpe med sparring og gode råd målrettet lokale virksomheder, så de kan geare forretningen til det store vind-eventyr på Thorsminde Havn.
Holmely får innovation board12.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er hårdt at være solo-selvstændig, men det har hjælp fra Erhvervshus Midtjylland ændret på, mener Heidi Holm.
Favorit-farven hos Sørensen Læder er grøn9.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vellykket vejledning fra Erhvervshus Midtjylland om grøn omstilling får Sørensen Læder til at gå videre ad den grønne vej og søge SMV:Grøn for at beregne CO2 aftrykket.
Raw Roots udvider på Amazon8.12.2022 08:30:37 CET | Pressemeddelelse
Hårprodukter fra Raw Roots sælger rigtig godt på Amazon i Tyskland. Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland er de nu også på Amazon i Frankrig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum