Billund Kommune øger støtten til Cafe Jydepotten
7.10.2022 10:16:55 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune øger støtten til Cafe Jydepotten i Grindsted med 375.000 kroner årligt. Pengene skal sørge for, at caféen fortsat kan imødekomme det store behov for hjælp fra caféens besøgende.
Godt 100 borgere lægger hver dag vejen forbi Cafe Jydepotten i Grindsted. Her er alle velkomne, og alle kan rummes. Ud over at passe cafeen tilbyder Jydepotten også hjælp til mentoropgaver og socialpædagogisk støtte til aktiviteter. Caféen har desuden mange frivillige kræfter, hvilket betyder at pengene i høj grad går direkte til de borgere, som har brug for hjælpen.
Caféens økonomi har ikke kunnet følge med de voksende opgaver, og derfor forhøjer kommunen sin støtte til caféen.
”Billund Kommune har igennem 25 år haft et fantastisk godt samarbejde med Café Jydepotten. Derfor er jeg også glad for, at vi nu øger vores støtte, så Café Jydepotten kan fortsætte med at yde sin store indsats,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
Caféen hjælper, hvor kommunen ikke kan
De mennesker, der kommer på Cafe Jydepotten, er meget forskellige. Ud over at det er et socialt værested, er det også et spisested for byens og egnens enlige. Nogen har psykiske problemer, misbrugsproblemer, handicap, og andre har særlige udfordringer. Grundholdningen er, at alle har krav på et værdigt liv. De fleste kommer for at få socialt samvær, hvor der er nogen at tale med, få et varmt måltid mad, spille spil, læse avisen eller blot drikke en kop kaffe. Andre igen har mest brug for et pusterum og sidde og være sig selv.
”Cafe Jydepotten er et godt eksempel på, at civilsamfundet og frivillighed kan hjælpe nogle af samfundets mest udsatte borgere, vi som kommune ikke kan hjælpe – blandt andet fordi vi er bundet af lovgivning eller regler for, hvad vi må beskæftige os med,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.
Den forhøjede støtte til Cafe Jydepotten er en del af budgetforliget for 2023-2026 i Billund Kommune. Man kan læse mere om budgetforliget på kommunens hjemmeside, billund.dk/budgetforlig2023.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
