Billund Kommune

Billund Kommune har rundet 27.000 borgere

Del
Billund Kommune har rundet 27.000 borgere. Det blev fejret sammen med den amerikanske tilflytterfamilie Langston.
Boone James Langston og Danni Lynn Langston flyttede med deres to børn til Billund Kommune i sommer. Samtidig nåede Billund Kommune for første gang over 27.000 indbyggere, og fredag var borgmester Stephanie Storbank (th.) derfor på besøg hos familien for at byde dem velkommen til kommunen. Foto: Billund Kommune

I løbet af sommeren rundede Billund Kommune 27.000 borgere for første gang nogensinde. Det skete, samtidig med at den amerikanske familie Langston flyttede til Børnenes Hovedstad, Billund by. Derfor var borgmester Stephanie Storbank fredag på besøg hos familien for at byde dem velkommen til kommunen og fejre milepælen.

Familien, der består af Boone James Langston og Danni Lynn Langston samt børnene Jordy og Charlie på 11 og 7 år, flyttede til Billund, da Boone fik drømmejobbet som designer hos LEGO. Danni Lynn har startet eget konsulentbureau, og børnene går på Den Internationale Skole i byen. Familien kommer fra staten Oregon i USA, cirka 8.000 km væk.

Borgmesteren havde kage og blomster med til familien i dagens anledning. Som nye indbyggere i Børnenes Hovedstad fik de også et familiespil i gave, så familien har mulighed for at øve sig på det danske sprog gennem leg.

Det blev desuden til en interessant snak om at bo i Billund. Familien har været vant til at skulle bruge bilen i USA. Derfor har familien aktivt valgt at bo centralt i Billund, og det er de glade for. De bor nu så tæt på både arbejde, skole, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter, at de kan lade bilen stå og bruge cyklerne eller gå rundt i hverdagen.

”Det var en fornøjelse at møde familien og byde dem velkommen til Billund Kommune. Det er en stor begivenhed, at vi nu har rundet 27.000 borgere. Samtidig glæder jeg mig over, at Billund Kommune har så attraktive arbejdsmuligheder, at vi kan tiltrække folk fra den anden side af jorden. Vi oplever da også stor efterspørgsel på boliger og byggegrunde i Billund Kommune," siger Stephanie Storbank, borgmester.

Milepælen på de 27.000 borgere blev nået 1. august. Ved senest optælling 1. december havde Billund Kommune 27.029 borgere.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Billeder

Boone James Langston og Danni Lynn Langston flyttede med deres to børn til Billund Kommune i sommer. Samtidig nåede Billund Kommune for første gang over 27.000 indbyggere, og fredag var borgmester Stephanie Storbank (th.) derfor på besøg hos familien for at byde dem velkommen til kommunen. Foto: Billund Kommune
Boone James Langston og Danni Lynn Langston flyttede med deres to børn til Billund Kommune i sommer. Samtidig nåede Billund Kommune for første gang over 27.000 indbyggere, og fredag var borgmester Stephanie Storbank (th.) derfor på besøg hos familien for at byde dem velkommen til kommunen. Foto: Billund Kommune
Download
Milepælen blev fejret med gave, blomster og kage til familien Langston. Foto: Billund Kommune
Milepælen blev fejret med gave, blomster og kage til familien Langston. Foto: Billund Kommune
Download

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye